Havneudvidelse: Virksomheder på Skagen Havn ser frem til nye kunder
Foto: Benny Kristensen
En havneudvidelse i Skagen på 570 millioner kroner forventes at gå i gang til efteråret næste år.
Skagen Havns nærmer sig en tredje havneudvidelse inden for 10 år til en værdi af 570 millioner kroner, og dermed fortsætter målet om at blive Nordeuropas største fiskerihavn.
Havneudvidelsen sker, fordi flere lokale virksomher, krydstogter, handelskibe og større fiskerifartøjer ønsker mere kajplads i Skagen.
Der er især én årsag til, at Skagen Havn er så attraktiv for deres gæster. For når eksempelvis store fiskefartøjer lodser fisk i Skagen, er der andre martime fordele at hente - eksempelvis reperationer hos Karstensens Skibsværft.
- Man kan ligesom få hele pakken. Skagen Havn, værftet og fiskeindustrien er meget tæt knyttet til hinanden, siger direktør på Karstensens Skibsværft, Kent Damgaard.
Virksomheden FF Skagen producerer fiskeolie og fiskemel med en omsætning på to milliarder kroner om året. For dem er det vigtigt, at der er plads til de store fiskefartøjer på Skagen Havn.
- Jo flere der kommer, jo flere råvarer får vi, og jo bedre er vores forretning, fastlår økonomidirektør i FF Skagen, Lars Leer.
På det lokale værft ser man frem til nye kunder - og måske endnu en havneudvidelse i fremtiden.
- Vi skal bruge mere plads. Vi ønsker at blive her og fastholde vores marked, slutter Kent Damgaard.
Skagen Havn er Danmark største fiskerihavn, hvor næsten 30 procent af alt i Danmark landets.