Kommunal bygning udsat for omfattende hærværk

22 ruder er blevet smadret i en bygning på Hånbækvej i Frederikshavn. Bygningen huser en del af kommunen, der rådgiver unge mennesker, der har brug for hjælp.

Tre af bygningens kontorer mangler nu 22 ruder. Det er ikke vist, hvornår hærværket har fundet sted, men det er formentlig foregået i tidsrummet fra fredag 8. juli klokken 14 til mandag 11. juli klokken 7. 

Politiet håber, at der er vidner, der kan hjælpe med opklaringen af sagen.
Politiet håber, at der er vidner, der kan hjælpe med opklaringen af sagen.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- 22 ruder betyder, at der er tale om skader for et anseeligt beløb. Vi håber derfor, at der er vidner eller andre, som kan hjælpe os med opklaringen af sagen, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn, til Kanal Frederikshavn.

Politiet træffes på 1-1-4, hvis du har interessante oplysninger i sagen.

Ifølge Kanal Frederikshavn er ruderne smadret med sten.



Seneste nyt

fra Nordjylland