Kvinde anmelder voldtægt i Strandby

Natten til søndag er en mand anholdt efter en voldtægt nord for Frederikshavn.

Kort før klokken fire i morges fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en voldtægt, der skulle være sket på en adresse i Strandby, der ligger knap 10 kilometer nord for Frederikshavn. 

- Voldtægten er gået ud over en 20-årig dansk pige, og politipatruljen anholdt på stedet en 30-årig udenlandsk mand, som senere i dag bliver fremstillet i et grundlovsforhør, fortæller vagthavende hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix. 

Retsmødet vil af anklageren blive begæret afholdt for lukkkede døre, derfor kan vagtchefen ikke fortælle yderligere på nuværende tidspunkt. 


Seneste nyt

fra Nordjylland