Kvinde fundet død i Frederikshavn: - Ingen tegn på en forbrydelse

Alle beboere i ejendommen på Rådhus Allé 41 blev beordret til at blive indenfor, mens efterforskningen stod på.

Politiet har siden torsdag eftermiddag efterforsket fundet af en død kvinde i 60'erne, som lå i en lejlighed på Rådhus Allé i Frederikshavn.

Ifølge politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi tyder intet på, at der er sket en forbrydelse.

250221 Kvinde fundet dræbt i Frederikshavn
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Tidligere på dagen lød det ifølge Kanal Frederikshavn, at sagen blev efterforsket som et drab, da der blev fundet blod i den ældre kvindes lejlighed.

Men nu har yderligere undersøgelser slået fast, at dødsårsagen ikke skyldes en kriminel handling.

Alle beboere i ejendommen på Rådhus Allé 41 blev tidligere på torsdagen af politiet beordret til at blive indenfor.
Alle beboere i ejendommen på Rådhus Allé 41 blev tidligere på torsdagen af politiet beordret til at blive indenfor.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Hændelsen har dog vakt opsigt i Frederikshavn, da Nordjyllands Politi var til stede med en del betjente og efterforskere.

- Vores undersøgelser har naturligvis medført, at borgerne i området har set en del politi til stede i Frederikshavn i dag, siger politikommissær Carsten Straszek.

Ifølge ham fortsætter politiet med sine undersøgelser et stykke tid endnu, før sagen kan endeligt afsluttes.

Alle beboere i ejendommen på Rådhus Allé 41 blev tidligere på torsdagen af politiet beordret til at blive indenfor, og alle beboere, som ikke er hjemme, måtte ikke komme tilbage i deres lejligheder, skrev Kanal Frederikshavn.

Ved 14-tiden undersøgte hunde området, der er blevet midlertidigt spærret af politiet.

Politiets teknikere arbejder torsdagen igennem på Rådhus Allé i Frederikshavn, hvor kvinden blev fundet.
Politiets teknikere arbejder torsdagen igennem på Rådhus Allé i Frederikshavn, hvor kvinden blev fundet.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord





Seneste nyt

fra Nordjylland