Kvinde overfaldet og forsøgt voldtaget

En kvinde slog så hårdt fra sig, at en røver måtte opgive voldtægtsforsøg.

En kvinde blev i nat udsat for overfald og forsøgt voldtaget på Solbakkevej i Frederikshavn. 

- Klokken 02.26 bliver hun overfaldet og hevet i bagfra. Hendes taske bliver hevet fra hende og hendes jakke bliver revet i stykker, inden hun blev presset op mod en væg, fortæller Per Jørgensen, vagtchef hos Nordjyllands Politi. 

Kvinden gør dog modstand. 

- Hun slår så meget fra sig, at manden til sidst stikker af, siger vagtchefen. 

Politiet betragter sagen som både et overfald og et forsøg på voldtægt. 

Overfaldsmanden beskrives som

  • mørk i huden
  • 25-30 år
  • Iført en blå hættetrøje
  • Mørke bukser
  • Røde sko med hvide snørebånd

Seneste nyt

fra Nordjylland