Kvindelandsholdets anfører blandt Bryan Adams og Beach Boys

Stine Jørgensen er blevet optaget på Wall of Fame i Arena Nord i Frederikshavn.

Efter en uge hvor kvindelandsholdet har været gæster i det frederikshavnske er der endnu en kendishånd på vej på væggen i Arena Nord.

Kvindelandsholdets anfører, Stine Jørgensen, der oprindeligt kommer fra Dronninglund, satte nemlig sit håndaftryk. Et aftryk, der kommer til at hænge blandt nationale og internationale stjerner.

Både Bryan Adams, Nephew, Beach Boys og og Kim Larsen er allerede at finde på væggen, ligesom den norske stjerne Nora Mørk og spanske Marta Mangué kom på Wall of Fame under VM i håndbold i 2015.

Stine Jørgensen har spillet 116 landskampe og repræsenterer nu Odense Håndbold.

 
 
Foto: Arena Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland