LIGE NU:

Listeria fundet i spegepølse fra Slagter Munch

Tulip Food Company tilbagekalder et parti løgpølser fra Slagter Munch i Skagen.

Har du købt en løgpølse fra Slagter Munch i Skagen med en holdbarhedsdato mellem den 6. og 15. juli, skal du enten kassere den eller levere den tilbage til butikken.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der nemlig påvist listeria-bakterier i et parti løgpølser, som Tulip Food Company tilbagekalder.

Løgpølserne er solgt i Slagter Munchs forretning i Skagen og på virksomhedens webshop. 

Bliver man inficeret med listeria kan det blandt andet resultere i influenzalignende symptomer, feber og hovedpinge. I sjældne tilfælde kan det give mave-tarm-problemer.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Fødevarestyrelsen har fundet listeria i et parti løgpølser fra Slagter Munch i Skagen, så hvis du har købt en løgpølse med holdbarheds-dato til mellem den 6. og den 15. juli, skal du enten kassere den - eller levere den tilbage til butikken.