Kort Nyt

Narkobilist stoppet: Prøve viste overraskende resultat

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag aften blev en 26-årig bilist fra Skagen stoppet på Kragholmen i Frederikshavn, da politiet mente, at der var grundlag for en narkotest.

Det beretter Kanal Frederikshavn.

Og testen havde et noget øjenåbnende resultat. 

Manden blev testet positiv for ikke bare et, men hele fire forskellige stoffer; kokain, cannabis, amfetamin og metadon. Der vil også blive foretaget en blodprøve, som vil afgøre om testen er korrekt eller ej.

- Det var godt, at vi fik ham væk fra vejen. Narkotesten indikerer, at han virkelig har været påvirket og var ekstra farlig for trafiksikkerheden, siger politikommissær og leder af Sagscenter Frederikshavn, Michael Karstenskov.

Den 26-årige skagbo var i forvejen frakendt sit kørekort, og blev samtidig fundet i besiddelse af 3,6 gram hash, 0,3 gram kokain og to joints.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere