Nederlag til både høge og pirater

Med nederlag på 4-1 og 4-2 havde de nordjyske isliga-mandskaber er skidt tirsdag aften.

Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates var begge i aktion i Metalligaen tirsdag aften. Og begge hold indkasserede nederlag.

I Frederikshavn tog topholdet White Hawks imod Herning Blue Fox, og efter 60 minutters spil var stillingen 4-1 i midtjysk favør.

Efter første periode var nordjyderne bagud 2-0, og det lignede at de først kom på banen til anden periode. Her lykkedes det dog for Herning at modstå presset, så det var først i powerplay at Frederikshavn med Colin Vocks stav som sidste på pucken, kom på tavlen. Herning skulle dog hurtigt komme tilbage så efter anden periode var stillingen 3-1 til Herning.

I tredje periode levede White Hawks en omtumlet tilværelse. Efter en annuleret scoring og en udvisning til Mathias Bau var White Hawks bagud med 4-1, der endte med at blive kampens resultat.

I Rødovre tog Mighty Bulls imod Aalborg Pirates, der kæmper for at komme med i slutspillet, og også her endte kampen med et nordjysk nederlag.

Resultatet blev 4-2 til Rødovre og Pirates formåede faktisk kun at score et enkelt af deres to mål selv. Selvom målet til 1-1 kort inde i anden periode blev krediteret til Nicolai Meyer, var det faktisk Mighty Bulls der scorede et selvmål.

Pirates' andet mål blev scoret af Robin Karlsson efter 32 minutter og var en udlingning til 2-2.  Herefter var det dog Rødovre, der satte sig på kampen, og på de resterende 28 minutter scorede de to gange yderligere til resultatet 4-2. 

Både Frederikshavn og Aalborg er godt spillende her kort inden grundspillet slutter.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland