Nordjyske virksomheder får gode råd til eksport
Danske eksportører overser ofte det centraleuropæiske marked.
Eksportrådets rådgivere fra Danmarks ambassader i Centraleuropa og Balkan giver den 8. april råd til nordjyske virksomheder om deres eksportmuligheder i regionen.
Eksportrådet har tuneret rundt i hele Danmark for at vejlede virksomhederne i, hvordan man bedst kommer ind på det Centraleuropæiske marked. I dag, fredag den 8. april, lander eksportrådet i Frederikshavn. Her er nordjyske virksomheder inviteret til oplæg.
Erhvervshus Nord i Frederikshavn ligger hus til og her vil eksportrådgiverne stå til disposition for individuelle samtaler med de nordjyske virksomheder.
Centraleuropa og Balkan er ofte et overset marked blandt danske eksportører. Og det er en skam.
- Centraleuropa og Balkan er ofte et overset marked blandt danske eksportører. Og det er en skam for markedet ligger kun et par timers flyvning væk inden for Europas grænser og der er praktisk talt ingen kulturbarrierer, siger Regionalkoordinator for området, Stig Fugl Lund fra den danske ambassade i Prag.
Centraleuropa og Balkan er med 12 lande og knap 90 millioner forbrugere et stort potentielt marked for danske virksomheder. Regionen repræsenterer en dansk eksportværdi på omkring 20 milliarder danske kroner årligt. Flere af landene har en BNP-vækst, der ligger over gennemsnittet for EU.
- De 90 millioner forbrugere, deres stigende købekraft, de lavere produktionsom-kostninger og adgangen til en veluddannet arbejdskraft gør Centraleuropa og Balkan til et stort afsætningsmarked med mange muligheder for danske virksomheder, hvad enten det hvad enten det drejer sig om, eksport/salg eller produktionssamarbejder, siger Stig Fugl Lund.