Personer tilbageholdt efter færdselsuheld
Foto: TV2 Nord (Arkivfoto)
To polske mænds identitet undersøges nærmere af politiet efter færdselsuheld i Frederikshavn.
En 36-årig polsk bilist mistede kort før midnat herredømmet over sin bil i en blød venstrekurve på Kragholmen i Frederikshavn og kørte med høj fart ind i et træ.
Bilen tog en del skade ved sammenstødet, men chaufføren og en medpassager slap uskadt fra den ublide medfart.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix fortæller, at der blev taget blodprøve af chaufføren, som mistænkes for spirituskørsel.
- Vi har tilbageholdt begge de polske mænd, og lige nu er vi ved at finde ud af identiteten på passageren, siger Bruno Brix til TV2 Nord søndag formiddag.