Pludselig væk: Krigsskibe har forladt Aalbæk Bugt
Foto: Thomas Christiansen
Dette billede er fra efteråret, hvor flere russiske skibe lå mellem Frederikshavn og Læsø.
Kun et enkelt russisk fartøj er tilbage.
Så var de der.
Og så var de væk igen.
Der har været mere end almindelig røre i farvandet mellem Læsø og Frederikshavn den seneste uge.
Fire russiske fartøjer har ligget for anker i Aalbæk Bugt 20 kilometer nord for Læsø, men siden fredag har kun en slæbebåd været tilbage.
Det bekræfter Forsvaret selv overfor TV2 Nord.
De resterende skibe er forsvundet.
Hvorhen kan Forsvaret ikke oplyse.
De kan heller ikke oplyse om den seneste tids anspændte situation med russisk invasion af Ukraine og gaslæk i Østersøen, får Forsvaret til at øge opmærksomheden på området i Aalbæk Bugt.
- Vi er altid opmærksomme, lyder det fra Forsvarskommandoens pressetjeneste.
Allerede i fredags observerede TV2 Nord, at skibene var sejlet yderligere tyve kilometer nordpå, så allerede dér tydede det på, de var på vej væk.
Det vakte stor opsigt, da skibene blev opdaget, samtidig med at det var omgærdet af stor hemmelighedskræmmeri.
- De er i venteposition. Nærmere kan vi ikke komme det, lød beskeden fra Forsvarskommandoen torsdag formiddag.
På samme tid registrerede seismologer mystiske rystelser i området, som TV2 Nord kunne skrive i sidste uge.
De lokale tog de situationen med ophøjet, nordjysk ro.
Se videoen fra TV2 Nords besøg på Læsø.
Nu har skibene altså, med undtagelse af slæbebåden, forladt farvandet.
Om det betyder at der bliver rolig sø i området, må tiden vise.