I havet mellem Læsø og Sverige skete der noget usædvanligt den 7. november 2024 lidt før klokken ni om morgenen.

Et kinesisk fragtskib, der var på vej sydpå i Kattegat for fuld kraft, sagtnede pludselig farten.

Skruerne kørte langsommere og langsommere rundt, indtil det 224 meter lange skib lå næsten helt stille og kun bevægede sig med cirka én kilometer i timen.

Sådan lå skibet i cirka fem minutter, indtil der atter blev sat fart på skruerne og fartøjet fortsatte sydpå gennem Kattegat, Øresund og Østersøen.

Skibet havde kurs mod den russiske havn Ust-Luga, og på det tidspunkt var der ikke ret mange, som havde hørt om fragtskibet Yi Peng 3.

Det har ændret sig, for nu ligger skibet omgivet af danske, svenske og tyske flådefartøjer, mens myndighederne forsøger at opklare om Yi Peng 3 er indblandet i sabotage af telekabler på bunden af Østersøen.

Manøvren ved Læsø

Hidtil har fokus været på to mistænkelige forhold, hvor Yi Peng 3 sejlede over kabler på havbunden ved Gotland og syd for Sverige, netop som de gik i stykker.

Men nu kan TV 2 fortælle, at Yi Peng 3 også udførte en usædvanlig manøvre nordøst for Læsø om morgenen den 7. november - altså 10 dage inden kablerne i Østersøen blev beskadiget.

Såkaldte AIS-data, der angiver skibets position, viser, at Yi Peng 3 passerede hen over to strømkabler og et datakabel med nedsat fart ud for Læsø, hvorefter skibet gik i helt stå cirka 850 meter efter at have passeret kablerne.

På billederne herunder ses kablerne som tre krøllede linjer skråt på tværs af kortet.

Ingen andre steder på rejsen fra Port Said i Egypten til Ust-Luga i Rusland har kaptajnen ifølge skibets data udført lignende manøvrer, hvor rejsen kortvarigt er blevet afbrudt for derefter at blive genoptaget.

TV 2 har talt med tre nuværende og forhenværende orlogskaptajner, der uafhængigt af hinanden kalder Yi Peng 3's manøvre nordøst for Læsø for "mistænkelig".

Mistanken

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis og tidligere skibsfører, er der risiko for, at Yi Peng 3 har foretaget sig et eller andet på havbunden ved kablerne mellem Danmark og Sverige.

- Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib - som i princippet er i transit fra en havn til en anden - opfører sig på den måde. Det vil et handelsskib normalt ikke gøre, siger Jens Wenzel Kristoffersen til TV 2, der mener at skibets kaptajn bør forklare, hvorfor det lå stille ud for Læsø.

- Ved en eventuel afhøring bør skibsføreren eller kaptajnen forklare skibets bevægelse, siger han.

Også pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen synes, manøvren er opsigtsvækkende.

- Det siger mig, at han har noteret sig kablerne. Hans opførsel er mistænkelig, siger Vermund Søgaard-Sørensen.

- Skibets adfærd bekræfter, at der er nogle hændelser nøjagtigt der, hvor den har været flere gange. Det der med, at man påstår, det er et hændeligt uheld - så har man ikke flere hændelige uheld indenfor det samme døgn, siger Pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen

Kigger man på skibets rute og sammenligner med, hvordan andre skibe bevægede sig i området på daværende tidspunkt, er der heller ingen åbenlys forklaring på manøvren.

- Man kan se af AIS-sporene, at skibet ikke har været i en vigemanøvre i forhold til et andet skib. Det er derfor mistænkeligt at farten sættes ned lige over eller efter kablerne, siger forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.

Han tilføjer, at manøvren ved Læsø ligner en tidligere manøvre, som skibet foretog efter kabelbruddet på C-Lion1 ud for Sydsverige.

- Det er jo én til én sammenligneligt med det, vi har set i Østersøen. Den slår ned i fart, sejler over kablerne og ligger herefter stille, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han hæfter sig desuden ved, at kablerne ved Læsø ligger på nogenlunde samme dybde, som det ødelagte C-Lion1 mellem Tyskland og Finland, hvor Yi Peng 3 er mistænkt for at være årsag til kabelbruddet.

Data fra skibet viser desuden, at det efter at have passeret kablerne med lav hastighed gjorde holdt, netop som det var på vej ind i et område, hvor der er deponeret gamle sprængstoffer på havbunden.
Derfor kan det være farligt at sejle med et anker eller andre genstande nede på bunden.

- På grund af fare for udtrængning fra miner eller andre objekter, der indeholder sprængstof på bunden, advares fartøjer mod at kaste anker, at fiske og foretage anden aktivitet på havbunden, står der i en udgivelse fra USA's efterretningstjenester, der nævner det konkrete sted i Kattegat på side 226.

Kablerne

De kabler, som Yi Peng 3 passerede hen over, er henholdsvis to kabler med elektricitet og et kabel der transporterer data mellem Danmark og Sverige.

Kablerne hedder Kattegat 2 og Konti-Skan, og de drives af henholdsvis TDC Net og Energinet.

TV 2 har været i kontakt med begge, men ingen af dem har registreret uregelmæssigheder i driften 7. november.

- At vi leverer kritisk digital infrastruktur, tager vi meget seriøst. Vi overvåger vores netværk døgnet rundt året rundt, og vi vurderer løbende vores procedurer, når vi ser ændringer i trusselbilledet. Det gælder også i forhold til vores søkabler, siger TDC Net's sikkerhedsdirektør, Karsten Brinkmann til TV 2.

TDC Net oplyser, at selskabets kabler ud for Læsø er gravet ned i havbunden, så det ikke umiddelbart er muligt at få fat i dem med et anker eller lignende.

- Vi nedgraver altid vores søkabler med en sikkerhedszone til hver side. Samtidig er brøndene aflåste og med alarm. Det er de foranstaltninger, vi altid har benyttet, siger Karsten Brinkmann til TV 2.

Energinet vil ikke oplyse hvilke sikkerhedstiltag selskabet har omkring konkrete kabler, men Flemming Birck Pedersen, der er Director og CSO i Koncernberedskab og Risk, vil gerne komme med en generel udmelding.

- Generelt kan vi sige, at søkabler både kan ligge direkte på havbunden eller være spulet ned i havbunden for på den måde at ligge mindre udsat over for for eksempel skibsankre eller trawl, siger han til TV 2.

I forhold til at både TDC’s og Energinets kabler muligvis er gravet ned, siger Jens Wenzel Kristoffersen, at det kan være forklaringen på, at der ikke skete noget kabelbrud i Kattegat - altså såfremt mistanken mod det kinesiske skib holder vand.

- Dét har de formentlig ikke vidst, siger han.

Han mener, at det nu vil være oplagt at undersøge havbunden ved de to kabelforbindelser nærmere.

- Det vil være rigtigt fint, hvis man kan sende et eller andet ned og få undersøgt havbunden. Eventuelt med droner for at se om der er slæbespor, der kan kædes sammen oversejlingen, eller spor på havbunden, som kan afsløre, at der eventuelt har været anvendt et anker, siger han.

Det diplomatiske spil

Imens ligger Yi Peng 3 fortsat stille i Kattegat.

Samtidig foregår der heftig diplomatisk aktivitet mellem en række europæiske lande og Kina, der ifølge international ret har øverste myndighed over skibet, så længe det ligger i internationalt farvand.

 - Det er klart, at det må indgå i den samlede dialog med de kinesiske myndigheder, så fremt der kan etableres en sammenhæng. Det er jo en del af den historik, man er ved at oparbejde, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Onsdag 27. november sagde Mao Ning, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium, at der stadig foregår forhandlinger om skibet.

- Som vi tidligere har sagt, er kommunikationsvejene mellem Kina, Sverige og andre relevante parter ikke blokeret. Jeg vil gerne gentage Kinas vedvarende støtte til samarbejde mellem alle lande for at bevare sikkerheden omkring undersøiske kabler og anden infrastruktur i overensstemmelse med international lov, lød det fra Mao Ning.

TV 2 har henvendt sig til Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om sagen, men begge myndigheder oplyser, at man ikke har nogen kommentarer til de nye oplysninger.

Udenrigsministeriet er også blevet spurgt til de nye oplysninger, men vil heller ikke kommentere dem.

Det hører ifølge ministeriet til i "det lukkede diplomatiske rum", de opererer i, men ministeriet skriver følgende til TV 2:

- Udenrigsministeriet er i løbende dialog med de mest involverede lande i håndteringen af denne sag, herunder også Kina. Af hensyn til den igangværende sag og Udenrigsministeriets samarbejde med andre lande, kan vi ikke oplyse yderligere om den diplomatiske dialog.