Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se de vilde billeder: Det flyder med biler - kommunen gør intet

Bilerne hober sig op både foran og bagved en skrothandlers ejendom i Frederikshavn. Der er langt flere end, han har tilladelse til, men myndighederne ser gennem fingre med ulovlighederne.

I 12 år har Frederikshavn Kommune set gennem fingrene med, at skrothandler Kaj Hansen har alt for mange gamle skrotbiler stående på sin ejendom, Knivholt Autoophug på Mariendalsvej i Frederikshavn. 

Han må ifølge den miljøgodkendelse, som det tidligere Nordjyllands Amt tilbage i 1960´erne gav ham have 500 skrotbiler, men han har langt over det dobbelte.

Det viser notater fra Frederikshavn Kommune, der i dag er myndighed på området.

Vi prøver så vidt muligt at gøre det, der er bedst for den enkelte borger og bedst for hele kommunen, og det er en afvejning hver gang, hvor hårdt vi skal fare frem

Boie Frederiksen, direktør, Frederikshavn Kommune

Kommunen forsøger dialogens vej

Hvert tredje år har kommunen været forbi for at foretage miljøtilsyn. De seneste 15 år er antallet af biler vokset med omkring 10 procent hvert år. Det har kommunen selv konstateret.

Frederikshavn Kommune anslår, at der er omkring 1200 biler på stedet. Det vil sige mere end dobbelt så mange, som der er miljøtilladelse til.

- Vi har umiddelbart ikke gjort noget i denne omgang udover at prøve ad dialogens vej. Vi har taget en snak med ejeren derude for at høre om  det ikke kan begrænses i det omfang, som man har lov til, siger Boie Frederiksen, der er teknisk direktør i Frederikshavn Kommune.

På spørgsmålet om, hvordan det er gået, lyder svaret fra direktøren:

- Det er ikke gået så godt, kan man godt se.

- Det er ikke sådan, at vi har lukket sagen og lukket øjnene for den, vi ved det udmærket godt, og vi er i dialog med manden, tilføjer han.

Skrothandler er dømt i retten

Allerede tilbage i 2010 blev indehaveren af Knivholt Autoophug, Kaj Hansen, dømt i både byretten og landretten. Han skulle bringe antallet af biler ned til de lovlige 500.

Det skete ikke.

Frederikshavn Kommune, som er tilsynsmyndighed på området, har heller ikke foretaget sig noget for at få fjernet de ulovlige biler.

- Vi prøver så vidt muligt at gøre det, der er bedst for den enkelte borger og bedst for hele kommunen, og det er en afvejning hver gang, hvor hårdt vi skal fare frem. Det er et stort indgreb i den private frihed - også selv om der er truffet afgørelse ved domstolene, og der skal vi afveje, hvor væsentligt det er, siger den tekniske direktør, Boie Frederiksen fra Frederikshavn Kommune.

Idømt tvangsbøder måske på 700.000 kr

Med i dommen fra Vestre Landsret står, at ejeren af Knivholt Autoophug skal betale tvangsbøder på 5.000 kroner om måneden, indtil forholdene er bragt i orden. 

Tilbage i 2012 - altså to år efter dommen, forklarede Kaj Hansens søn til TV2 Nord, at faren havde betalt noget, men var stoppet. 

Hvis tvangsbøderne i dag fortsat ikke er betalt er bødestørrelsen nu oppe på omkring 700. 000 kroner.

I stedet havde Knivholt Autoophug igen søgt kommunen om lov til at have flere end 500 biler stående. 

En aktindsigt i sagen viser, at Knivholt Autoophug igennem de seneste 15 år flere gange har forsøgt at få antallet af biler sat op, men hver gang har kommunen givet afslag. Begrundelsen har hver gang været, at området er udlagt til boliger.

Det koster penge at fjerne biler

Boie Frederiksen forklarer, at det er af hensyn til kommunens økonomi, at man ikke er skredet til handling og fået de ulovlige biler fjernet.

- Det er omkostningstungt at fjerne bilerne. Og spørgsmålet er om det, den udgift, vi får, står mål med den nytte, vi får ud af det.

Så det er skatteborgernes penge I tænker på?

- Ja, det gør vi også.

Boie Frederiksen kan dog ikke sætte tal på, hvor mange skattekroner Frederikshavn Kommune har sparet ved, at forvaltningen har valgt ikke at bruge penge på at fjerne de mange ulovlige skrotbiler fra Knivholt Autoophug.

Hvordan kan du så drage den konklusion, at det er bedst for kommunekassen ?

- Jeg har ikke sagt, at det er bedst for kommunekassen. Jeg har sagt, at vi har undladt at bruge penge på at gøre det.

Det er din vurdering, at I har gjort det i en god sags tjeneste både over for skatteborgerne og den enkelte borger ?

- Jeg mener, at som en helhedsvurdering, så har det her været fornuftigt ja, lyder det fra Boie Frederiksen.

Hør interviewet her:

Naturfredningsforening kræver handling

Den vurdering er bestyrelsesmedlem, Eigil Torp Olesen fra Danmarks Naturfredningsforening i Frederikshavn ikke enig i.

Det kommer bag på ham, at Frederikshavn Kommune har kunnet sidde så store overskridelser af miljøgodkendelsen overhørig.

- Det kalder i den grad på en håndtering af sagen. Der er jo en grund, at man har en miljøgodkendelse, siger Eigil Torp Olesen og tilføjer, at han på det kraftigste vil opfordre kommunen til at gå ind i sagen.

Han er ligesom mange andre, der færdes i området omkring Mariendalsvej bekendt med, at der igennem flere år har holdt et stort antal skrotbiler parkeret uden for Knivholt Autoophug, men at der bag ejendommen på marken står omkring 1200 skrotbiler, det kommer bag på ham.

-  Der er tale om en overskridelse i forhold til miljøgodkendelsen på langt over 100 procent. Det er så stor en overskridelse, at der skal ske noget, fastslår Eigil Torp Olesen.

Og spørger man Naturfredningsforeningen er det ganske simpelt det, der skal ske.

- Der skal fjernes biler på en eller anden måde, så antallet er i overensstemmelse med den miljøgodkendelse, der ligger, siger Eigil Torp Olesen.

Helt så simpelt ser man ikke på sagen i Frederikshavn Kommune.

- Det er en afvejning af, om man kan tale sig frem til noget, inden man sætter gang i det helt store maskineri, der koster rigtigt mange penge, lyder det fra den tekniske direktør, der erkender, at kommunen nok har været langmodige og måske også for langmodige i forhold til skrothandleren fra Mariendalsvej.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”