Snigpremiere på Norskov 2 flyttes til Kattegat Silo

Snigpremieren på første afsnit af Norskov 2 i aften i Frederikshavn er flyttet fra SeaTower til Kattegat Silo.

Kuling og regn gør, at SF Studios Production rykker indendørs. I stedet for byggepladsen ved SeaTower bliver første afsnit nu vist i Magasinet på etage 1A i siloen.

Beslutningen er netop blevet truffet - få timer før, at storskærmen skulle sættes op ved SeaTower. I den forbindelse roser SF Studios Production frederikshavnerne for, at 'alting åbenbart kan lade sig gøre' i byen. Det skriver Kanal Frederikshavn.

- Det var aldrig gået andre steder. Alle vil gerne hjælpe Norskov, lyder meldingen fra SF Studios Production. 

Næsten 200 personer har forhåndstilmeldt sig snigpremieren. Der serveres pølser fra kl. 18.00 ved siloens brandtrappe. Herfra kan må gå op på etage 1A. Det er også muligt at bruge hovedindgangen og tage elevatoren op på etage 1A.

Der er plads til 400 personer i Magasinet, og man behøver ikke længere tilmelde sig.

Første afsnit bliver vist kl. 19.00. Det varer cirka 40 minutter. Allerede klokken 18.45 fortæller producer Jesper Morthorst om arbejdet med Norskov 2. To skuespillere deltager i arrangementet. Det er Henrik Birch og Mette Marckmann.

Snigpremieren var planlangt til at finde finde sted ved SeaTower, fordi Arne Andersen A/S og Beach House A/S har støttet op om finansieringen af Norskov 2. Folkene bag SeaTower er dog plads i siloen i aften.


Seneste nyt

fra Nordjylland