Største udvidelse i Skagen Havns historie sat i gang

Danmarks største fiskerihavn skal være endnu større. Etape 3-udvidelsen begynder med borgmester i gravemaskine.

I dag blev opførelsen af et nyt landareal på 190.000 kvadratmeter og 1.050 meter ny kaj med vanddybder på 11 og op til 13 meter sat i gang på Skagen Havn. 

Borgmester Birgit S. Hansen satte satte sig i en gravemaskine og foretog det første spadestik, der var passende stort til at illustrere, hvor meget Skagen Havn skal vokse. 

- I dag tager vi første spadestik til den tredje udvidelse på godt ti år, og den største i Skagen havns historie. Det er et tydeligt bevis på den vækst og fremdrift, der er hos havnens kunder. Skagen Havn ønsker at være en vækstmotor, der i samarbejde med aktører og kunder skaber de optimale rammer for kommerciel vækst og udvikling. Så når kunderne vækster, følger havnen med, sagde Niels Arnold Lund, bestyrelsesformand for Skagen Havn i forbindelse med ceremonien. 

Om Skagen Havn

  • Skagen Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Frederikshavn Kommune.
  • Skagen Havn har fire kerneforretningsområder: Fiskeri & forarbejdning, maritim service, gods & bunkring samt krydstogt & oplevelsesøkonomi.
  • Skagen Havn er et geografisk knudepunkt på toppen af Danmark, hvor mere end 60.000 skibe passerer årligt.
  • Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn og Europas største landingshavn for pelagisk fisk.

Etape 3 udvidelsen har været på papiret – eller rettere sagt servietten - siden indvielsen af etape 2 tilbage i 2015. På selve indvielsesdagen sad havnedirektør Willy B. Hansen og tegnede en skitse over en mulig etape 3 på en serviet. Det sluttede ikke med servietten – idéerne blev taget ind på arbejdsbordet og efter mange tanker og bearbejdninger, blev Skagen Havn i dag klar til at tage første spadestik med hovedentreprenøren Per Aarsleff A/S.

Den nye udvidelse skal facilitere den vækst, som firmaerne omkring og på havnen er inde i. 

- Sidste år kunne vi med glæde konstatere, at havnen igen satte rekord for værdien af landede fisk til mere end én milliard kroner, og containerterminalen drevet af Skagen Stevedore A/S er kommet rigtig godt fra starten. Med udvidelsen styrker vi nu mulighederne for de to forretningsområder, så vi forhåbentligt ser frem mod ny vækst og aktiviteter i fremtiden, siger Willy. B. Hansen, der er direktør for Skagen Havn. 

Etape 3-udvidelsen af Skagen Havn blev sat i gang af borgmester Birgit Hansen i gravemaskine.
Etape 3-udvidelsen af Skagen Havn blev sat i gang af borgmester Birgit Hansen i gravemaskine.
Foto: Skagen Havn

Seneste nyt

fra Nordjylland