Thomas Kjær færdig som cheftræner i Vendsyssel
Vendsyssel Håndbold skal have ny træner efter denne sæson. Det oplyser formand Christian Carlsen til Kanal Frederikshavn efter, at nedrykningen til 1. division onsdag aften blev en kendsgerning.
Vendsyssel Håndbold skal have ny træner efter denne sæson. Det oplyser formand Christian Carlsen til Kanal Frederikshavn efter, at nedrykningen til 1. division onsdag aften blev en kendsgerning.
- Vi er i dialog med flere emner fra både ind- og udland. Vi ønsker en mere erfaren træner, som har øje for udviklingen af unge talenter i klubben og nærområdet, siger Christian Carlsen til Kanal Frederikshavn.
Thomas Kjær blev i efteråret forfremmet fra assistent- til cheftræner, da klubben fyrede Kent Ballegaard. I den forbindelse blev hans konkrakt forlænget til 2023.
- Thomas Kjær har fået en skriftlig opsigelse, hvilket han også har bekræftet på mail. Både trænerteam og spillertrup er orienteret om situationen. Bestyrelsen har evalueret på samarbejdet, og vi er naturligvis i dialog med spillerne, når det gælder sammensætningen af næste års trup, og denne proces efterlader ingen tvivl om, at vi skal have en ny cheftræner. Yderligere ønsker jeg ikke at sige, lyder det fra formand Christian Carlsen om begrundelsen for, hvorfor Thomas Kjær er opsagt, skriver Kanal Frederikshavn.
Thomas Kjær afløste allerede efter syv kampe Kent Ballegaard, som netop har den rutine, Vendsyssel Håndbold nu er på jagt efter. Kent Ballegaard førte på under to år Vendsyssel fra den nederste halvdel af 1. division til ligaen.
Se interview med formand for Vendsyssel Håndbold Christian Carlsen: