Toptrimmet Linnemann vinder DM-afdeling

Coronanen har bremset rallycrosskøreren Ulrik Linnemanns EM-løb i Europa. Derfor var Danmarks største internationale rallycrossnavn til start ved første DM-afdeling i Sæby.

Den nyindkøbte Ford Fiesta med over 500 hestekræfter blev hjemme i garagen. I stedet har Ulrik Linnemann lånt en kammerats bil, som han stiller til start i ved første afdeling af det danske mesterskab i rallycross på Ørnedalsbanen ved Sæby.

I denne lånte bil stiller Ulrik Linnemann til start i Sæby.
I denne lånte bil stiller Ulrik Linnemann til start i Sæby.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

- Det er dejligt bare at komme ud og køre. Komme ned og holde ved startstregen og bare vente det grønne lys og det kick, som det giver, siger Ulrik Linnemann.

Løbet på Ørnedalsbanen er det første motorløb i Nordjylland siden corona-nedlukningen af Danmark. Sidste weekend blev det første løb i Danmark kørt, da der var folke race på programmet. Også her var Linnemann til start, og han håber, at han ligesom sidste weekend kan komme først og stregen.

- Jeg har aldrig vundet DM, men det vil være dejligt at komme først, siger han.

Lillesøster med ambitioner om guld

Første afdeling af DM i rallycross er familien Linneman på tur. Mor og far hjælper til og lillesøster Majbritt stiller også op med et klart mål.

- Mit mål er at vinde DM i år. Nu har jeg fået bronze, så det må være min tur nu, siger Majbritt Linnemann.

Majbritt Linnemann har ambitioner om at vinde DM i år.
Majbritt Linnemann har ambitioner om at vinde DM i år.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Selv om søskende-parret kører i hver sin klasse, så kører de mod hinanden i de indledende heat.

- Vi ligger og kører mod hinanden, og det er rigtig godt. Han har lagt bagefter mig i nogle af heatene og givet mig nogle tips og fortalte nogle ting, som jeg kunne gøre anderledes, så på den måde er det rigtig fedt at have ham med, siger Majbritt Linnemann.

Lillesøster har den hurtigste bil, og i dagens andet heat lykkedes lykkedes det hende, at holde brormand bag sig hele løbet. Ulrik Linnemann vinder dog den indbyrdes duel med 2-1.

I sit livs form

2019 sæsonen sluttede skuffebde for Ulrik Linnemann i kamp om Europamesterskabet. Skuffelsen er brugt som brændstof til at træne ekstra hårdt.

- Jeg er i mit livs form. Jeg har løbet 600 kilometer i foråret og tabt 10 kilo, siger Ulrik Linnemann.

Både Majbritt og Ulrik Linnemann kører sig uden problemer i finalen i deres klasse. Her går det bedst for Ulrik. Han fører sin finale fra start til slut og vinder første afdeling af DM.

- Det har været en super-god weekend, siger Ulrik Linnemann.

Majbritt må nøjes med en skuffende 4. plads i sin finale.

- Det var skuffende. Det var slet ikke det, som jeg havde regnet med, siger hun.

Majbritt Linnemann er også til start, når anden afdeling om det danske mesterskab køres. Ulrik Linnemann håber, at han til den tid er tilbage på de europæiske baner, så det bliver nok heller ikke i år, at han vinder sin første DM-titel trods sejren i dag.

Majbritt Linnemann må nøjes med en 4. plads i finalen.
Majbritt Linnemann må nøjes med en 4. plads i finalen.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

 


Seneste nyt

fra Nordjylland