Travl uge på Sønderstrand: Brandmænd satte livreddere i arbejde

Mange badegæster blev i sidste uge ramt af brandgopler på Sønderstrand i Skagen og det gav travlhed hos livredderne.

TrygFondens kystlivreddere på Sønderstrand i Skagen havde i sidste uge noget mere at lave end ellers. Det viser TrygFondens egne aktionstal for de seks strande i Nordjylland, der i sommerperioden har livreddere til at passe på badegæsterne.

Samlet set havde livredderne i uge 29 82 førstehjælpsaktioner fordelt på de seks strande og af dem foregik hele 64 på Sønderstrand alene.

Det skyldtes, fortæller Michael Iwersen, der er uddannelsesleder for TrygFonden Kystlivredning, at badevandet i Skagen var plaget af rigtig mange brandgopler, som fik ram på en del af strandens badegæster.

- Brandmænd kan rigtig godt lide at være i det kolde, dybe vand, og når der så er fralandsvind, bliver det lune overfladevand sendt til havs og det kolde vand kommer så ind mod kysten og tager brandmændene med sig, forklarer Michael Iwersen.

Fjerner gift med kreditkort

Det var især på to dage i løbet af ugen at brandgoplerne fik ram på badegæsterne og så måtte førstehjælpskassen altså i brug.

- Brandmænd har de her lange tentakler, som de slæber efter sig, og hvis man kommer i kontakt med dem, bliver man "brændt", fortæller Michael Iwersen.

- Det vi så gør, er at fjerne de små giftnåle, som tentaklerne efterlader i huden. Det kan vi bruge en pincet til og så skraber vi huden bagefter med en engangsskraber eller et kreditkort. Til sidst sprøjter vi en lokalbedøvende spray på huden.

Brandmænd kendes fra vandmænd på deres røde farve. De største brandmænd i danske farvande kan blive omkring 35 centimeter i diameter.
Brandmænd kendes fra vandmænd på deres røde farve. De største brandmænd i danske farvande kan blive omkring 35 centimeter i diameter.
Foto: Jan Jørgensen / Ritzau Scanpix

Ufarligt angreb for næsten alle

Behandlingen mindsker ubehaget ved at blive brændt, men helbreder som sådan ikke noget. Helt generelt er det nemlig ikke farligt at blive brændt af brandmænd i de danske farvande.

- Jo større et område, man bliver brændt på, des større er ubehaget naturligvis, men det er ikke for alvor farligt at blive ramt med mindre man har en allergi, siger Michael Iwersen og fortsætter:

- Så kan man godt risikere at få et anafylasisk chok, som kan påvirke vejrtrækningen - og så er det farligt.

En sådan situation har TrygFondens kystlivreddere dog kun sjældent - hvis nogensinde - oplevet på de strande, de våger over.

- Man skal ikke blive bange, hvis man bliver brændt, men det er klart, at hvis man oplever, at vejrtrækningen reagerer på det, så skal man ringe 1-1-2, siger Michael Iwersen.

TryFondens kystlivreddere er til stede på seks nordjyske strande hver dag fra 10-18. Livreddernes sidste arbejdsdag er 21. august.
TryFondens kystlivreddere er til stede på seks nordjyske strande hver dag fra 10-18. Livreddernes sidste arbejdsdag er 21. august.
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Her er de gode råd - og et dårligt

Hvis man støder på brandgoplerne et sted, hvor der ikke er livreddere til stede, kan man behandle sig selv på samme måde som livredderne kan hjælpe. Og hvis man ikke har en bedøvende spray eller salve til rådighed, kan man bruge koldt saltvand eller is.

- Og så kan man også gøre et forebyggende arbejde ved at tage et godt og tykt lag solcreme på eller give børnene en badedragt med lange ærmer og ben på, så de ikke kan blive brændt så voldsomt, forklarer Michael Iwersen.

Et råd som uddannelseslederen ikke kan anbefale, er det bredt kendte om at tisse på det område, der er blevet brændt.

- Nej, det er bare ulækkert. Det har måske hjulpet nogen, der har troet rigtig meget på det, men lad være. Brug en pincet eller en skraber af en slags til at få giftnålene ud og køl så området godt ned.

De 5 baderåd

1. Lær at svømme
 

2. Gå aldrig alene i vandet


3. Læs vinden og vandet


4. Lær stranden at kende


5. Slip ikke børnene af syne

 


Seneste nyt

fra Nordjylland