Ung kvinde kradsede sig fri fra voldtægtsforsøg

Fire mænd forsøgte natten til torsdag at trække bukserne af og voldtage en ung kvinde i Skagen.

Natten til torsdag blev en 28-årig kvinde forsøgt voldtaget i Skagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Voldtægtsforsøget fandt sted på Østre Strandvej, hvor fire personer generede den unge pige. De fire mænd forsøgte at lægge ned 28-årige kvinde ned.

Herefter forsøgte de at trække bukserne af den unge kvinde i forsøget på at voldtage hende.

Det lykkedes for kvinden at kradse den ene gerningsmand på kinden. Det fik de fire gerningsmænd til at stoppe deres voldtægtsforsøg, og den 28-årige kvinde fik held med at komme væk. Kort efter alarmerede hun politiet, som i øjeblikket arbejder på at finde gerningsmændene til voldtægtsforsøget.

Indtil nu har Nordjylland Politi endnu ikke fundet frem til nogen gerningsmænd.


Seneste nyt

fra Nordjylland