Video: Se det flotte nordlys over Frederikshavn

Christian Wig var klar med kameraet og fangede det flotte nordlys over Frederikshavn. Se den flotte timelapse længere nede.

Fra udkigspunktet Øksnebjerg syd for Frederikshavn stod Christian Wig torsdag klar med kameraet for at fange nordlyset med sin linse. 

Fra klokken 20.00 og to timer frem lod Christian Wig sit kamera tage billeder af himlen over Frederikshavn. 

- Mange spørgsmål går på, om nordlys er synligt for det menneskelige øje. Og ja, det er det absolut, men det afhænger selvfølgelig af at den gældende vejrsituation og nordlysets styrke, forklarer Christian Wig. 

 

Nordlyset danser over Frederikshavn

Sådan kan du selv opleve nordlys

- Der er tit nordlys, men det varierer i styrke og er meget afhængig af vejrforholdene lige der, hvor man befinder sig, siger Christian Wig.

Hvis man selv kunne tænke sig at opleve nordlys i Danmark, har Christian Wig følgende råd:

- Der er masser af gode apps, som hjælper en med at finde, advare og påminde om eventuelle magnetiske storme. 

Christian Wig bruger selv app'en 'AuroraNotifier Premium+'.

På TV2 Nords Instagramprofil deler vi flotte billeder og gode historier fra Nordjylland. Hvis du vil dele et billede med os, kan du skrive #voresnordjylland i din billedtekst. 


Seneste nyt

fra Nordjylland