White Hawks-sejr på udebane: Finaledrømmen lever i bedste velgående
Foto: "Niels Husted, Scanpix"
Med en 3-2-sejr på udebane spillede White Hawks sig tirsdag aften tilbage i semifinaleserien.
De forsvarende danske mestre fra Esbjerg Energy kunne, med en sejr tirsdag aften over Frederikshavn White Hawks, give sig selv matchbold i semifinaleserien. Vestjyderne havde søndag slået nordjyderne på egen is og en sejr i Esbjerg ville bringe dem foran 3-1 i kampe. Nordjyderne ville det bare anderledes - og heldigvis for det.
Med en sejr på 3-2 efter 60 minutters effektiv hockey bragte de sig tilbage i kampen om finalepladsen, og alt kan således stadig ske i finaleserien, der nu er fire kampe gammel.
Aftenens kamp var også tættere på gammel end ung, da det første mål blev scoret og nordjydernes sejr grundlagt. Det faldt efter 30 minutters spil ved Kristoffer Lauridsen og Mathias Bau, der stod for forarbejdet.
Og to minutter senere fordoblede høgene så, da Nick Olesen fik rettet Sebastian Bergholts langskud af, så pucken kunne snige sig forbi Esbjerg-keeperen.
Siden kom de forsvarende mestre dog tilbage i kampen. I de døende sekunder af 2. periode fik de reduceret, og med knap syv mintter tilbage af tredje også udlignet.
Håbet om at komme tilbage i kampen slukkede Kristoffer Lauridsen dog hurtigt. Ligesom det var ham der åbnede kampen, var det ham der lukkede den, da han under et minut efter Esbjergs scoring til 2-2 scorede til 3-2 og sikrede høgene sejren.
Holdene mødes igen fredag til den femte semifinalekamp.