Torsdag var der Skolevalg 2019, som tvang elever fra 800 skoler til stemmeboksen. Men skal unge i 8., 9. og 10. klasse tvinges til at tage stilling?
Skolevalg 2019 er netop afsluttet. Omkring 80.000 elever fra 8., 9., og 10. klasse har afgivet deres stemme.
Resultatet blev, at blå blok vandt skolevalget med 51,2 %, mens Socialdemokratiet blev det absolut største parti. TV2 Nord havde i Debatprogrammet 'Fokus' torsdag aften skolevalget på dagsordenen. For hvad kan vi egentlig bruge et skolevalg til?
- Det vi kan bruge et skolevalg til, det er at se hvilke emner, der er vigtige for de unge. Hvad er det, der optager dem, og det er centralt, i forhold til hvad de voksne politikere måske skal kigge på, siger Lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen.
De unge har i løbet af de seneste tre uger deltaget i paneldebatter og valgmøder. De har kigget på hvilke emner, der er vigtige i deres hverdag, og hvordan de synes, politikerne skal forholde sig til dem. Det er alt fra aktiv dødshjælp til topskat, der har været diskuteret. Det er dog specielt emner, som for lange skoledage, klima og hårdere straffe til voldsforbrydere, der har været vigtig for de unge.
Hvis vi bliver ved med at tvinge hinanden til at tage stilling, og bliver ved med at debattere med hinanden, så tager vi stilling, og så bliver det til politik.
- Vi bliver nødt til at blive ved med at lave arrangementer, hvor vi bliver nødt til at tage stilling til ting. Unge kan nogle gange lide ikke at skulle gøre så meget, men hvis vi bliver ved med at tvinge hinanden til at tage stilling, og bliver ved med at debattere med hinanden, så tager vi stilling, og så bliver det til politik, siger Marius Aagaard, elev, Hjørring Private Realskole.
Du kan se hele debatten her:
De unge får ved skolevalget stiftet bekendtskab med valghandlingen, og det vil hjælpe dem, når de fylder 18 år og kan stemme til de rigtige folketingsvalg. Det mener både politikere og forsker, som TV2 Nord har i studiet.
- Der har været evalueringer af de to foregående skolevalg, og det viser i hvert fald, at det rykker de unge angående interessen for politik, og de bliver rykket angående den politiske selvtillid. De får simpelthen mere selvtillid af at gennemgå det her tre ugers forløb, siger Lektor ved institut for statskundskab Statskundskab på Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen.