00:50

Grundlovsdag giver høje stemmetal

Onsdag eftermiddag er der afgivet væsentligt flere stemmer end ved valget i 2015.

Stemmeprocenten ser ud til at være godt tilfreds med, at valgdagen blev på Grundlovsdag. Mange har allerede onsdag eftermiddag brugt den halve/hele fridag til at afgive deres stemme til Folketingsvalget.

Læs også Her er den første prognose for stemmeprocenten

I Arena Nord i Frederikshavn, et af de største afstemningssteder i Nordjylland, ligger valgdeltagelsen allerede omkring 10 procent over stemmeprocenten for 2015. Det fortæller Bjarne Walentin, der er valgansvarlig i Arena Nord.

- Det er gået godt, det er en festdag, og det har vi kunnet mærke på folk, der har været her. Det her været glade mennesker, og når vi ser på valgdeltagelsen, så har den været noget over i forhold til sidste Folketingsvalg, siger Bjarne Walentin.

Det er kun godt for hele demokratiet, at der kommer en høj stemmeafgivelse. Det viser lidt om, at folk har interesseret sig for det her valg.

Bjarne Walentin, ​​​valgansvarlig

Ved en normal valgafvikling vil ’primetimes’ typisk være fra klokken 15-16, når vælgerne er på vej hjem fra arbejde eller ved 18-tiden, men i år melder flere valgsteder om usædvanligt mange satte krydser allerede først på dagen, og det kan måske ende med en rekordhøj valgdeltagelse.

- Det er kun godt for hele demokratiet, at der kommer en høj stemmeafgivelse. Det viser lidt om, at folk har interesseret sig for det her valg den her gang, siger Bjarne Walentin.

Der var kø i AKKC i morges, da valgstedet åbnede. Foto: Thomas Kollerup

Også i Aalborg Kongres og Kulturcenter, Nordjyllands største valgsted, er de rigtig godt med på afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2015 fik valgstedet samlet en stemmeprocent på 80,88 procent. Et tal de håber at give baghjul i år.

- Her klokken lidt over fem var den over 65 procent. Vi har næsten tre timer tilbage, og det er ikke de sløveste timer, så vi skal nok komme godt op i 80’erne. Jeg tror den (stemmeprocenten, red.) bliver lidt højere end sidst, siger Vibeke Gamst, der er valgansvarlig i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Følg de nordjyske valgresultater på TV2 Nord:

Vi følger de nordjyske valgresultater på hele valgdagen og dagen derpå til de sidste mandater er fundet. Se hvordan du kan følge med her.
 

Den 5. juni:

  • Vi liveblogger fra klokken 18 og indtil de sidste resultater er i hus.
  • Du kan følge med i de nordjyske nyhedsudsendelser klokken 16:12 og 17:1.
  • Vi har en ekstra lang nyhedsudsendelse klokken 19:3 på TV2 Nord salto.

 

Den 6. juni: 

  • Vi sender nordjyske nyheder hver time fra klokken 6:30 med de sidste nye resultater.
  • På tv2nord.dk kan du følge udviklingen både i artikler og på livebloggen.