Unge til grundlovsmøde: - Det er spændende selvom vi ikke kan stemme

I anledning af fejringen af landets første grundlov bliver der holdt møder over hele landsdelen, der hylder demokratiet.

Borgere fra hele landet strømmer onsdag til deres valgsted for at stemme på favoritten til Folketinget. Folketingsvalget er dog ikke den eneste fejring af demokratiet, der finder sted onsdag. 

Valget er lagt på Grundlovsdag. 5. juni 1849 blev den første danske grundlov underskrevet, og det er hvert år siden blev fejret med de såkaldte grundlovsmøder. Og selvom der er valg, så er grundlovsdag 2019 ingen undtagelse. 

Der bliver både afholdt store møder, som det i Terndruplund onsdag eftermiddag, hvor tidligere formand for Folketinget Mogens Lykketoft (S) og nuværende statsminister, Lars Løkke Ramussen (V) og holder tale, men der er også plads til de helt små møder. Blandt andet hjemme i en have i Hjørring. 

Her er en stor flok elever fra Halvorsminde Efterskole dukket op. 

- Jeg har forholdsvist store forventninger, fordi jeg synes, det er vildt spændende at komme ud og synge samme, og mærke det her fællesskab, der er maget af i politik. Og vi kommer i gang med politik, vi får set, hvad det er for noget, og så får vi et indblik i det, fortæller Cecilie Zebis, der er 15 år gammel og til sit første grundlovsmøde. 

For selvom man ikke kan stemme, så kan man sagtens engagere sig i politik. 

- Jeg går sindssygt meget op i det, jeg er selv medlem af et ungdomsparti. Jeg synes, det er vildt spændende, fordi vi får en speciel indflydelse. Nu til dags handler det meget om klima, og de lytter meget til os unge, fordi vi har et andet syn på det, end mange af de ældre her. Når jeg så snakker politik med mine lærere og folk jeg møder på gaderne, så lytter de også til mig, og så føler jeg også, at jeg har en lille stemme, fortæller Cecilie Zebis. 

Grundlovsmødet i Terndruplund starter klokken 15.30. Lars Løkke Rasmussen og Mogens Lykketoft holder tale omkring klokken 16.00. Mødet kan følges på TV2 News. 


FV19 - Folketingsvalg

060619 Christina Egelund

LA-profil efter valgnederlag: - Afviser ikke at stille op igen

Christina Egelund

Formænd: Vi begik for mange fejl

070619 Mette Frederiksen

play Hvis Mette bliver statsminister: - Nordjylland er mit udgangspunkt

mette frederiksen 1.maj

Mette Frederiksen inden forhandlinger: Jeg udelukker ikke nogen

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland