Sagosen indlemmet i Hall of Fame

Aalborg Håndbold har indlemmet norske Sander Sagosen i klubbens Hall of Fame. Nordmanden bliver den femte spiller, der modtager den store hæder.

Norske Sander Sagosen har været en stor profil i Aalborg Håndbold, siden han kom til klubben i 2014. Søndag var han med til at sætte kronen på værket, da han som den helt store profil førte klubben frem til det danske mesterskab.

Søndagens finalesejr i Skjern blev den bare 21-årige playmakers sidste optræden i Aalborg-trøjen. Efter sommerferien tørner han ud for den franske storklub Paris Saint-Germain, men den norske profil vil for altid stå indskrevet i Aalborg Håndbolds historie.

Mandag valgte Aalborg Håndbold nemlig at indlemme Sander Sagosen i klubbens Hall of Fame. Nordmanden er den femte spiller, som modtager den store hæder.

- Personen skal i en årrække have været en markant skikkelse i Aalborg Håndbold og gennem sit virke have sat sit præg på klubben på og uden for banen. Personen skal have været en god ambassadør for Aalborg Håndbold og have efterlevet klubbens værdier, skriver Aalborg Håndbold på sin hjemmeside om udvælgelseskriterierne for at blive optaget i klubbens Hall of Fame.

Det er klubbens direktør og bestyrelse, som udvælger Hall of Fame-medlemmerne, og her har man altså valgt at pege på Sander Sagosen.

De fire øvrige medlemmer i Aalborg Håndbolds Hall of Fame er Kristian Kjelling, Jan Lennartsson, Ole Erevik og Håvard Tvedten. 

 

Guld til Aalborg Håndbold

290517 Sander Sagosen

play Sagosen indlemmet i Hall of Fame

290517 Aalborg Håndbold

play Borgmester smed 10.000 kroner i gulddrengenes bødekasse

Aalborg Håndbold

TV2 Nord sender ekstraudsendelse om Aalborgs gulddrenge

Aalborg Håndbold

Aalborgs gulddrenge hyldes på rådhuset klokken 15.00

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland