Mine sprængte skib og 48 menneskeliv i stykker


Et af de helt store skibsforlis i Nordjyllands historie fandt sted i 1948. Lidt ud for Hals detonerede en sømine og sænkede et skib med over 300 passagerer ombord.

Tidligt om morgenen den 11. juni 1948 nærmer rutebåden S/S Kjøbenhavn sig indsejlingen til Limfjorden ved Hals Barre. 

Klokken er cirka fire om morgenen, og da dagslyset begynder at bryde frem, sejler skibet pludselig på en mine, som sprænger hul i skibet. Eksplosionen har lavet en enorm flænge i skibet. Flængen er 30 meter lang og cirka en meter bred. 

Skibet synker på få minutter og mange af de ombordværende enten springer eller falder i havet, og nogle gør hvad de kan for at klamre sig til skibets master, mens det synker. 

Man kendte allerede til minerne


Søminerne var et levn fra 2. verdenskrig, som man troede, man havde fået styr på ved at afmagnetisere minerne.

Selv i 1950'erne er der stadig mange miner tilbage i danske farvande. Englænderne har under Anden Verdenskrig smidt 12.000 miner i dansk farvand, blandt andet fra Hals Barre og sydpå, hvor tyskerne sejlede under krigen. Det er en af dem, som S/S Kjøbenhavn går på den skæbnesvangre junimorgen i 1948.

Minerne ligger der, fordi tyskerne under krigen ikke gjorde noget for at fjerne søminerne.

Erfarne fiskere ved hvor minerne er

I stedet er det den danske marine, der må sørge for at få minerne af vejen. Syv minestrygere går efter krigen i gang med arbejdet, og i stedet for at fjerne minerne, afmagnetiserer man dem - på den måde kan magnetiske miner ikke detonere. Tror man. 

- Det, der gjorde minerne farlige, var, at de var så listigt indrettet, at nogle miner kunne holde til fem oversejlinger - andre kunne bare holde til én, inden de sprang. Man regnede sig frem til, at nogle af dem kunne holde til hele 15 oversejlinger - så de kunne jo holde i årevis, fortæller Bjarne Wagner Augustenborg, der er forfatter.

Faktisk er fiskerne i Hals og Asaa fuldstændig bevidste om, hvor søminerne ligger. De møder dem af og til og undgår dem, når de skal ud at fiske.

I en rapport fremgår det, at en af fiskerne beskriver helt nøjagtig, hvor fire af minerne ligger ud for Hals. 

Det er en af de miner, der sprænger under S/S Kjøbenhavn. 

Kaos på havnen


Hele byen står på den anden ende for at hjælpe passagererne fra det forliste skib.

Det er lige omkring solopgang, da minens dødbringende last detonerer og flår en 30 meter lang flænge i S/S Kjøbenhavn. I det klare vejr, hvor dagens første solstråler netop har ramt Kattegat, kan flere af passagererne se helt ind til Hals.  

Mange af dem enten falder eller springer i vandet, da ulykken indtræffer. På skibet flyder dækket med glasskår og nogle af passagererne, der klamrer sig til dækket, er kommet derop fra deres kahytter i nattøj og bare tæer. En dame der sidder i glasskårene får skåret sin bagdel i stykker af de skarpe skår. 

Ombord på en smørbåd, Frigga, hører besætningen braget fra søminen på to kilometers afstand og kan i horisonten se røg stige op. Med det samme sejler båden hen til S/S Kjøbenhavn og samler omtrent 200 overlevende op, der driver med strømmen hen mod smørbåden. 

Lægen iler til ulykken

Ved flere huse i Hals banker det på tidligt om morgenen. Der er brug for medlemmer af det, man kalder civilforsvaret. 

- Gennem Røde Kors havde vi været igennem alle de der kurser, så vi gik ned til havnen og gik til hånde med en båre og sådan noget, fortæller Nanna Andersen fra Hals. I dag er hun pensionist. 

- Noget af det første, vi ser på vej derned, er en sort bil, der nærmest kommer flyvende derned. Det var lægen fra Ulsted, og så kom der også ambulancer. Der var kaos over det hele, husker hun. 

Også båden Dangulf Lube er i nærheden af ulykken tidligt om morgenen. Båden samler alle de passagerer op, der klamrer sig til det forliste skibs mast. 

Redningsbådene var ikke til megen hjælp


Rutebåde var en mangelvare i efterkrigstiden, og man måtte derfor bruge de både, man kunne - også de slidte.

Allerede dagen efter ulykken klager de overlevende passagerer over, at der ombord på S/S Kjøbenhavn ikke var redningsbåde nok. 

- Det, der var problemet, var, at Kjøbenhavn var et gammelt skib - selv efter datidens målestok, og man var i mangel af skibe på ruten, fortæller Bjarne Wagner Augustenborg.

Faktisk var rebene til redningsbåden rådne, og det lykkedes kun at få en enkelt redningsbåd i vandet. En anden kæntrede kort efter den kom i vandet, og en tredje blev senere fundet med bunden i vejret. 

Det lykkedes redningsfartøjerne at redde de fleste personer om bord på S/S Kjøbenhavn, men 42 passagerer og seks besætningsmedlemmer omkom den sommerdag. 

Ulykken i 1948 er ikke enestående. Bare to år efter at smørbåden "Frigga" havde været med til at redde 200 mennesker ved Hals, gik den selv på en mine og led samme skæbne som S/S Kjøbenhavn. 

Se hele programmet "Havets redningsmænd" HER.

Denne webdoc er udarbejdet af Anna Østergaard Bjørn