Frivillige skal erstatte ansatte, men det bliver en stor opgave, mener frivillig forsker.
Brugerne af værestedet på Overgade i Hjørring er bekymret for fremtiden. Værestedet står nemlig til at skulle lave en besparelse på 1,3 millioner kroner, som vil rykke antallet af medarbejdere fra 12 til fem.
TV2 Nord har besøgt værestedet og snakket med et par af brugerne, som absolut ikke mener, at det er en god idé.
Den historie kan du læse her:
Står det til borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V), bliver det en løsning, hvor brugerne selv også kommer til at tage et større ansvar. Det fortalt han live i TV2 Nords 19.30 udseendelse søndag.
- Jo bedre de bliver til det, jo bedre et liv får de også. Jeg ved godt, at det kan lyde lidt søgt, men jo mere man bliver herre i eget liv, jo bedre er der også for borgerne. Og det er den øvelse, vi er i gang med, fortæller han.
Lige nu er besparelsen kun et forslag i budgetforhandlingerne, og ifølge borgmesteren er det ikke kun økonomi, der ligger bag forslaget.
- Jeg kan godt se og høre, at de (brugerne af værestedet om besparelsen, red) mener, at de har brug for hjælp. Men jeg har det også sådan, at det må komme lidt på en prøve. Egentlig ikke af hensyn til økonomien, men også for deres egen skyld, for kan de blive mere herre i eget liv, så vil det styrke dem på sigt.
De kan se hele interviewet med borgmester Søren Smalbro herunder:
Søren Smalbro vedkender sig dog, at der også er økonomi i det, og at pengene kan bruges andre steder.
Hvordan kan du være så være så sikker på, at det kan brugerne godt klare?
- Det kan jeg heller ikke være sikker på. Men det er en øvelse, vi har tænkt os at sætte i gang, hvor vi med de medarbejdere, der er tilbage, borgerne selv og eventuelt nogle pårørende frivillige. Hvis vi kan komme hen i retning af, at man kan tage et større ansvar for sin hverdag, så er det altså også det bedste for vores borger på sigt.
Svær opgave
Når man går fra 12 til fem medarbejdere, så skal der også frivillige ind for at løse de opgaver, som de tilbageværende medarbejdere ikke kan nå.
Og det har flere forskellige udfordringer, fortæller Lars Skov Henriksen, professor på institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet.
Her er der tre ting, som professoren nævner.
- De fleste frivillige skal både kunne se sig i værdierne, opgaverne og få det til at passe med de øvrige opgaver i hverdagslivet. Så man har ikke nødvendigvis en stor bunke af borgere at tage af, siger han.
Med værdierne menes det værdigrundlag, man som frivillig skal ind også løse en opgave hos for en organisation, mens opgaverne skal kunne magte det, man forestiller sig, de frivillige skal løse og føle, at de er kompetente og ikke havner i situationer, hvor de bliver utrygge og usikre på deres opgaver.
Efter corona fik flere sværere ved at rekruttere frivillige, og professoren fortæller, at frivillige typisk ikke lægger så mange timer, har afgrænsede opgaver, og opgaver, der ikke kræver specialiserede kompetencer.
- Så man skal nok ud at rekruttere de, der allerede har kendskab til psykiatriområdet eller uddannelsesmæssigt har interesse i det, samt borgere, der på andre måder har kendskab til det, siger han og fortsætter:
- Der er flere og flere situationer, hvor kommunerne eller andre offentlige aktører går ind i et samarbejde med frivillige initiativer og organisationer om at løse opgave. Typisk som et supplement til, hvad de ansatte laver i forvejen. Det der med at frivillige decideret skal afløse ansatte, mener jeg ikke, vi kender omfanget af forskningsmæssigt.
