Sten, maling og et hjerte af guld, så er sommerens aktiviteter i hus.
Årets sjoveste leg.
Det mener Britta Langkilde i hvert fald.
Og hun har nok ret, for bare sidste år deltog omkring 116 i hendes hjertevarme leg.
En såkaldt skattejagt.
For fem år siden kom hendes mand på ideen for at få deres egne tre børn udenfor. Siden er det blevet en oplevelse for hele byen.
- Så kom han selv på ideen om, at de skulle finde noget. Jeg havde haft tanken om det med sten, det synes han var en god ide, så det gjorde vi, fortæller Britta Langkilde fra Tårs om starten.
En uges hjertevarme
En uge om året gemmer hun sten rundt i byen, for at børn og barnlige sjæle kan gå rundt og finde dem. Finder man en, så kan man komme forbi Britta Langkilde og hendes mand og få en gratis is.
- Alle er glade, det er jo et godt initiativ. Det første år var der nogen, der tilbød at betale for is, men det skal de ikke, når det er en leg, vi har lavet, siger hun.
Der er ingen grænser for, hvor mange sten du kan finde eller is, du kan spise. Men kun en om dagen, lyder opfordringen.
Når man møder børnene, som kan genkende os som dem med isene - selv efter et år. Det giver os glæde.
Britta Langkilde
I år har hun malet 43 sten røde og som mariehøns. Og når en bliver afleveret, bliver de lagt ud igen.
Men det kan være svært at huske, hvor man ligger alle stenene. Derfor har Britta Langkilde en lille notesbog, hvor alle gemmestederne er skrevet ned.
- Vi skal jo også ud og rydde op igen bagefter.
Fra tirsdag til søndag i uge 28 er legen i gang, og man kan komme og aflevere stenene mellem klokken 16-18.
- Vi vil ikke bruge hele sommerferien på det og være afhængige af det. Hvis ikke vi skal noget, så har vi sagt fra 16-18, og hvis ikke vi skal noget i næste uge, så forlænger vi det, siger Britta Langkilde.
For som regel plejer legen at fortsætte en uge mere. Det er nemlig ikke kun børn og barnlige sjæle rundt i byen, som nyder legen, men også Britta Langkilde og hendes mand.
- Det er bare glæde. Det giver os noget positivt at se, at andres børn også er glade. Vores egne gør det også stadig.
Trodser vejret
Selv i disse regnfulde dage fortsætter legen.
- I går kom der omkring ni sten, i tirsdags 11. Det er allerede fire pakker is, fortæller Britta Langkilde.
I tidsrummet, hvor man kan aflevere stenene, sidder parret klar udenfor huset og venter spændt på de glade besøgende.
- For to år siden regnede det bare helt vildt i nogle dage, så der tænkte vi - hvad gør vi? Så blev vi siddende ude, for det plejer vi at gøre.
Normalt plejer stenene at have et tal på sig, men efter flere sidste år blev væk, er det i år alfabetet.
Bagpå står adressen, så de glade børn og voksne kan finde vej til isen.
- Det er meget sjovt, når børnene kommer. Så kan man bare se, at de kommer med et kæmpestort smil. De synes jo, at det er skidesjovt, siger Britta Langkilde.
En hård proces
Men det er ikke lige sådan at forberede skattejagten.
Der skal findes sten på stranden, males, tegnes og gemmes, før legen kan gå i gang.
- At lave stenene er nok det, som tager længst tid, forklarer hun.
Men fortjenesten skal også på plads.
Hurtigt kan der ryge mange is op af fryseren. Sidste år 116. Og der kan man fristes til at spørge, om man kan have nok, og bliver det ikke hurtigt dyrt?
Men Britta Langkilde har været i gang længe. For isene er købt over en længere periode - og selvfølgelig på tilbud. Derudover forsikrer hun, at der er nok.
Og betydningen af deres lille initiativ kan hun da også tydeligt mærke, når hun går rundt i byen.
- Alle hilser, når vi er oppe og handle. De ved, hvem vi er, men vi ved ikke, hvem de er. Det er da sjovt og hyggeligt. Når man møder børnene, som kan genkende os som dem med isene - selv efter et år. Det giver os glæde. Det er slet ikke meningen, det er bare, at nogen hygger sig.
