Fiskefartøj måtte slæbes i land – motor udviklede damp

Hirtshals Redningsstation blev tirsdag formiddag kaldt ud til et fiskefartøj i nød.

Omkring klokken ni tirsdag morgen sejlede en redningsbåd fra Hirtshals Redningsstation ud til et fiskefartøj flere mil ude i vandet.

Første besked hed, at der var ild i fiskefartøjet, men det viste sig heldigvis ikke at være sandt, da redningsbåden ankom til skibet 22 mil ude i vandet.

I stedet viste det sig, at motoren havde smidt vand, og det fik det til at ligne, at der var ild i fartøjet.

- Det væltede ud med damp fra kanalerne i motoren, siger Allan Jellesen fra Hirtshals Redningsstation.

Ikke noget drama

Omkring klokken 11 tirsdag formiddag nærmede fiskefartøjet sig havnen i Hirtshals på slæb af redningsstationens båd. 

Men der var ro på fra redningsstationen.

Klokken 9 tirsdag morgen sejlede Hirtshals Redningsstation afsted for at hjælpe fiskefartøjet.
Klokken 9 tirsdag morgen sejlede Hirtshals Redningsstation afsted for at hjælpe fiskefartøjet.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Båden kunne ikke selv sejle ind, så vi tog den med på slæb, men det var en helt rolig aktion, siger Allan Jellesen.


Seneste nyt

fra Nordjylland