Fortuna er videre i Champions League

Med 6-2 samlet over slovenske Pomurje er Fortuna Hjørring klar til ottendedelsfinalen i kvindernes Champions League i kvindernes fodbold.

Fortuna Hjørring vandt onsdag aften 3-2 hjemme over Pomurje fra Slovenien. Den første kamp i Slovenien endte 3-0 og dermed er Fortuna klar til ottendedelsfinalen i Champions League.

Emma Snerle sørgede for, at Fortuna kunne gå til pause foran 1-0, da hun sendte bolden i nettet i første halvlegs tillægstid.

Emma Snerle bragte Foruna Hjørring foran 1-0 kort før pausen.
Emma Snerle bragte Foruna Hjørring foran 1-0 kort før pausen.
Foto: Anne Christensen

I anden halvleg lykkedes det udeholdet at udligne, men med 10 minutter tilbage af ordinær spilletid bragte Mathilde Carstens de grønklædte foran på ny. Minuttet efter scorede Sara Andersen til 3-1.

Slovenerne fik pyntet på resultatet dybt inde i tillægstiden, men avancementet var aldrig i fare for nordjyderne.

Der er lodtrækning til ottendedelsfinalerne den 16. februar.


Seneste nyt

fra Nordjylland