Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hjørring har knækket indbrudskurven: Her er deres hemmelighed

Foto: Lars Rievers / Ritzau Scanpix

Borgerne i Hjørring Kommune fik betydeligt færre ubudne gæster i de første måneder af 2020 - i forhold til sidste år. Det skyldes blandt andet en forstærket indsats fra politiets side.

Nye tiltag mod ubudne gæster med brækjern har fået antallet af indbrud i private hjem til at styrtdykke i Hjørring Kommune. Snart skal landets øvrige kommuner lære af politikredsen i nord.

Tyvens værste fjende er opmærksomme borgere.

En opmærksom borger holder nemlig et vågent øje med sit eget hus, spejder ind til naboens hus når han eller hun er bortrejst, og bemærker hvilke fremmede biler, der kører ned ad villavejen.

Og så er en opmærksom borger også bevidst omkring, hvordan huset bedst kan sikres mod tyve.

Opskriften på at undgå indbrud er egentlig ikke nytænkning i sin fineste form, men i Hjørring Kommune har man ved at arbejde meget målrettet med at øge borgernes opmærksomhed formået at holde indbrudstyvene fra døren.

I 1. kvartal 2019 blev der registreret 107 indbrud i Hjørring Kommune. Et år senere var tallet faldet til blot 37. Der blev altså begået 65 procent færre indbrud.

Det viser nye tal fra Bo Trygt.

- Vi betjente kan ikke alene tage æren for den udvikling. For hverken vi, kommunen eller borgerne kan løse det selv. Men sammen kan vi gøre en kæmpe forskel, siger politiassistent ved Nordjyllands Politi og sikringsrådgiver Søren Panum, der er en af tovholderne på det nye projekt.

 

For politiet i Hjørring og kommunen er gået sammen med TrygFonden, Realdania, Det Kriminalpræventive Råd og Videncentret Bolius om kampagnen Bo Trygt, der netop har til formål at sænke indbrudsraten.

Et af de nye, effektive virkemidler er Tryghedsvandring. Her går sikringsrådgiver Søren Panum og tovholder hos Hjørring Kommune Peter Mathiesen en runde i kvarteret sammen med borgerne - og undervejs giver gode råd til at holde tyvene væk.

- Her kigger vi boligområdet igennem med tyvens øjne – hvor er de mørke hjørner, høje hække osv. Vi møder borgerne i øjenhøjde og på deres hjemmebane, og vi kan hurtigt lokalisere og sætte målrettet ind på ’hotspot-områderne’ (hvor der sker flest indbrud, red.). Jo flere folk, vi kan samle, jo bedre. For når vi får folks øjne op for, hvad man skal kigge efter, lever det videre, når vi er kørt igen, siger Søren Panum.

Selv om borgerne er en vigtig del af løsningen, når det gælder om at holde tyven væk, så understreger sikringsrådgiveren, at hr. og fru Danmark ikke bør betragte sig selv som en del af ordensmagten.

- Det er vigtigt at sige, at folk ikke skal gå rundt og være politibetjente. Vi vil bare gerne vide, hvis de ser noget unormalt. For lokalkendskabet på en villavej kan politiet ikke patrulje sig til – her er borgernes viden supervigtig. Og så er borgerne også gode til at komme med råd til kommunen om, hvor bør der sættes mere lys op, flere bomme osv., siger Søren Panum.

Overvej, om dit hus er klar til at være alene hjemme efter coronakrisen. Folk har været gode til at tage anvisningerne fra Sundhedsstyrelsen til sig, og kan vi ’låne’ lidt af den lyst og vilje på indbrudsområdet, når vi rigtigt, rigtigt langt.

Søren Panum, politiassistent ved Nordjyllands Politi og sikringsrådgiver

Gør livet svært for tyvene

Målet med Bo Trygt-kampagnen er, at ingen danskere unødigt skal bekymre sig om indbrud i deres eget hjem. Derfor skal antallet af indbrud reduceres fra godt 29.000 til 10.000 årlige indbrud på landsplan.

I Hjørring Kommune har man allerede sænket antallet af indbrud med 65 procent på ét år. De flotte tal betyder, at politiet og kommunen formentlig inden længe skal videregive deres gode erfaringer med landets øvrige kommuner.

- Næsten hvert 10. hus i hele Hjørring Kommune er med i Nabohjælp. Så det er virkelig flot. Jeg vil gerne vidensdele med andre kommuner, og vi er også ved at lave en drejebog til dem med vores bedste råd, siger Panum.

Politiets sikringsrådgiver medgiver, at coronakrisen er med til at gøre livet en anelse sværere for tyvene. Når borgerne er mere hjemme, bliver det i sagens natur sværere at bryde ind ubemærket.

Alligevel mener Søren Panum, at størstedelen af de flotte tal skyldes det øgede fokus på at gøre borgerne mere opmærksomme.

Han vil dog gerne sende en opfordring ud til borgerne, nu hvor flere er begyndt at arbejde uden for matriklen igen.

- Overvej, om dit hus er klar til at være alene hjemme efter coronakrisen. Folk har været gode til at tage anvisningerne fra Sundhedsstyrelsen til sig, og kan vi ’låne’ lidt af den lyst og vilje på indbrudsområdet, når vi rigtigt, rigtigt langt, siger han.

Morsø: - Vi kan have fået én mere aktiv tyv

Seks af de 11 nordjyske kommuner (Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Aalborg) oplevede et fald i antallet af indbrud fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020.

De øvrige fem kommuner (Brønderslev, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Morsø) havde flere registrede indbrud i det angivne tidsrum.

I Morsø Kommune steg antallet af indbrud på et år fra fem til 12.

- Da der er tale om så små tal, er det svært at sige, hvad stigningen kan skyldes. I bund og grund kan der være tale om én gerningsmand, der har været mere aktiv i 1. kvartal 2020 end i samme periode de tidligere år, siger chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Claus Hilborg.

5 gode råd: Sådan sikrer du din bolig

  1. Vælg den rigtige skalsikring og dørlås
    Stærke vinduer og døre forsinker tyven. Undersøgelser viser, at kan du forsinke tyven i tre minutter, opgiver han og vælger i stedet et andet hus.
     
  2. Hav udvendigt lys på huset
    Lys gør det svært for tyven at arbejde i mørke, som han ellers foretrækker. Indstil gerne lysene med timing, så de tænder, selv om du ikke er hjemme. Lys er især vigtigt i de mørke måneder.
     
  3. Tilmeld dig Nabohjælp
    Jo flere øjne, der hviler på et hus, jo bedre. Lav en aftale om, at I holder øje med hinandens huse, især når I er bortrejst i weekender og ferier.
     
  4. Klip hækken ned omkring huset
    Igen - tyven foretrækker at arbejde uset, så han elsker en høj hæk. Klip den ned, så alle kan se, hvad der foregår ved din hoveddør og vinduer.
     
  5. Lås fordøren
    Om sommeren går mange af os rundt omme i haven. Det efterlader hoveddøren sårbar, da den ofte står ulåst - og tyven kan direkte lige ind og stjæle din pung, nøgler osv. Lås altid den dør, du ikke kan holde øje med.

    Kilde: Søren Panum, sikringsrådgiver og politiassistent ved Nordjyllands Politi

Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.