Sound on/off

I flere år var Palle fanget i en Japansk kz-lejr

I tre et halvt år levede Palle Kiær og hans mor i en japansk koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Det var en hård tid, som vækker stærke minder.

 

- Jeg tror ikke, der er mange overlevende nulevende fanger fra japanske koncentrationslejre. De fleste er jo nok døde efterhånden. Jeg synes, at det er meget sjovt, at jeg er en af de sidste. Jeg synes også, at det er godt, at det kommer ud, så folk, der er yngre, får noget at vide om den tid.

Sådan siger Palle Kiær. Under Anden Verdenskrig blev han interneret i en japansk fangelejr i Manado i Indonesien sammen med sin mor.  Denne september er det præcis 75 år siden, at de to slap ud. 

På bordet ved siden af sig har Palle kassettebånd fra da hans mor, Ellen Margrethe Kiær, i 80'erne fortalte om oplevelserne i koncentrationslejren i et radioprogram. 

- Det var rædselsfuldt, fortæller stemmen fra båndoptageren, da Palle trykker play. 

 

Sound on/off

En time til at pakke

Havde jeg vidst, at jeg skulle sidde der i tre et halvt år, havde jeg jo syntes, det var skrækkeligt.

Palle Kiær

 

Palles forældre boede på Sangihe Øen, hvor hans far Knud arbejdede for Aarhus Oliefabrik. Da Palle blev født dernede i 1941, var krigen allerede i fuld gang. 

- På det tidspunkt havde min far travlt med at få styr på arbejdet, inden japanerne i givet fald ville komme og overfalde os, fortæller Palle.  

Men i april 1942, da Palle Kiær var 11 måneder gammel, var den gode tid forbi. 

- Der blev der sendt bud til de indfødte på vores ø, om at alle europæerne skulle interneres og sendes til Manado og sendes i koncentrationslejr der, lyder Ellen Margrethes stemme fra båndoptageren. 

Europæerne fik bare en time til at pakke alle deres ejendele. Efterfølgende kom Palles far i en lejr, mens Palle og hans mor kom i en anden.

Med sig havde Ellen Margrethe nået at få pakket både en dåse mælk, et par sandaler og et praktisk myggenet med sig. 

 

00:35 Luk video

 

- I den alder tænker man nok ikke så meget. Men havde jeg vidst, at jeg skulle sidde der i tre et halvt år, havde jeg jo syntes, det var skrækkeligt. Men jeg kendte jo ikke andet. Jeg voksede jo faktisk op i lejren, indtil jeg var fem et halvt år gammel. I den alder havde jeg forliget mig med, at vi fik rådne, usaltede majs to gange om dagen.     

 

Sound on/off

Kummerlige forhold gjorde Palle dødssyg

 

I koncentrationslejren, hvor omtrent 250 personer blev holdt fanget, var der ikke meget mad til fangerne. De bedste afgrøder, det lykkedes fangerne at dyrke, tog de japanske vagter. 

- Folk tabte sig jo og blev syge, fortæller Palle Kiær.

Han må kigge væk, mens han fortsætter med at fortælle: 

- Halvdelen døde jo af det. At vi overlevede​​​​​, var simpelthen ufatteligt. Den eneste grund til, at vi overlevede, var givetvis, at kvinderne om natten sneg sig ud under hegnet, og ved hjælp af de indfødte udenfor fik de fat i kokosnødder, som de så smuglede ind.  

Palle blev som mange andre i lejren også syg af de uhygiejniske forhold. Det huskede Palles mor, Ellen Margrethe, tydeligt. 

- Jeg tiggede og bad Vorherre om at få min drengs liv. Jeg sagde: "Hvis jeg får lov at beholde min dreng, så skal jeg takke for hans liv hver dag resten af mit liv." Og det har jeg gjort, for miraklet skete. Samme aften kom der en sygeplejerske og gav Palle en sprøjte, fortæller hendes stemme fra båndoptageren. 

Sådan skete det, at Palles mor fandt Gud i koncentrationslejren. 

 

Sound on/off

Kærligheden gik tabt i krigen

 

I august 1945 kastede USA to atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Japanerne overgav sig. Dermed slap Palle og hans mor endelig ud af den japanske fangelejr efter tre et halvt år som fanger.

Dengang var Palle Kiær bare fem et halvt år gammel. 

- De amerikanske soldater tog sig af os; tog os med til stranden, og pludselig fik vi også noget at spise. Vi fik chokolade og sodavand, siger han og fortsætter:

- Jeg var jo ikke vant til sådan noget. Jeg havde aldrig i mit liv smagt sådan noget, så da jeg fik det, kunne jeg ikke lide det.  

 

Palle Kiær og Ellen Margrethe Kiær sidder helt til højre. Billedet blev taget, da de var på stranden med amerikanske soldater kort tid efter de var blevet befriet. Foto: Privatfoto

 

Også Palles far blev sluppet fri fra den koncentrationslejr, han havde været i. Men efter flere år i fangelejr var kærligheden mellem Knud og Ellen Margrethe blevet drænet.

De blev skilt, og Knud valgte at blive i Østen. 

 

 

Ellen Margrethe og Palle sejlede til Australien for at komme sig fysisk og psykisk efter årene i koncentrationslejr. Efter seks måneder i landet var de igen klar til at komme hjem til Danmark, hvor hele familien ventede. 

- Det var en kæmpe dag, husker Palle. 

 

Sound on/off

Minderne trak Palle tilbage til Indonesion - hvor han fandt en søster

 

Ellen Margrethe og Palle slog sig ned i Aalborg, hvor Ellen kom fra. Hun blev gift igen, og det samme gjorde Palles far, Knud, med en indonesisk kvinde.

Sammen med farens kone Edlin genså Palle Kiær i 1997 nogle af stederne i Indonesien fra sin barndom. Blandt andet resterne af den fangelejr, han har boet i.  

-  Det havde jo forandret sig fuldstændig, fortæller Palle. 

Palle nåede aldrig at komme helt ind på livet af sin far, der døde i 1994. Men i en bog med Knuds minder opdagede Palle, at han havde sig en halvsøster i Indonesien. 

- Min mor sejlede jo ud for at blive gift med min far, og på det tidspunkt havde han altså allerede hende her, siger han og viser et billede af sin halvsøster, der er fem år ældre end ham selv. 

Og da Palle i 1997 rejste til Indonesien, lykkedes det ham også at finde sin søster, som han aldrig før havde mødt. 

- Hun liger min farmor, slår Palle fast med et smil.  

Selvom minderne kan skabe stærke følelser, bærer Palle ikke nag til japanerne i dag. 

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at de moderne japanere er ordentlige mennesker. Jeg kan ikke rende rundt og sige, at jeg ikke kan lide japanere. Den følelse har jeg ikke.  

 

Denne webdok er skrevet af Anna Bjørn. 

Se hele udsendelsen om Palles oplevelse i den japanske fangelejr her. 

 

32:02 Luk video