'Som at komme hjem fra krig med PTSD': Kristian efterlyser mere hjælp til kræftoverlevere
Foto: Michael Guldbrandt
Afdøde Kristian Bertelsen håber, at der fremover bliver gjort en større indsats for dem, der overlever en kræftsygdom.
I februar gik Kristian Bertelsen bort i en alder af 44 år efter et sygdomsforløb med kræft i hjernen. Det sidste kræftforløb var familiefarens femte.
TV2 Nord-journalist Michael Guldbrandt fulgte familien fra Vrå tæt på et tidspunkt, hvor de vidste, at Kristians tid var ved at rinde ud. Et af de emner, Kristian Bertelsen taler om, er de psykiske udfordringer, som følger med, når man er kræftpatient.
Den tidligere skoleleder oplevede en række følelsesmæssige rutsjeture i løbet af sit sygdomsforløb, og han håber, at andre kan få den hjælp, som han ikke selv fik.
- Jeg er virkelig fuld af lovord og taknemmelighed over for det sygehusvæsen, jeg har mødt. Men der er også et vakuum i det, fordi sygehusvæsenet er til for dem, der er syge. Sådan skal det også være, men når man første gang får at vide, at man er rask, så havde jeg egentlig forventet, at nu kommer der nok nogen og fortæller, hvad der så skal ske, siger Kristian Bertelsen.
'Hvad nu?'
Kristian Bertelsen fik konstateret kræft første gang i 2018. Han blev rask igen efter modermærkekræft, men blev året efter ramt af kræft i halsen. Også her blev han efterfølgende erklæret rask.
I 2021 blev familien fra Vrå ramt af et nyt tilbageslag. Kristian Bertelsen fik at vide, at han havde kræft i hele kroppen og ikke havde lang tid tilbage at leve i. Takket være det, lægerne betegnede som et medicinsk mirakel, blev Kristian igen erklæret kræftfri.
- Der går jeg ud ad døren sammen med Rikke (Kristians hustru, red.), og vi er fuldstændig euforiske og skal hjem og fortælle familien det, og i to dage lever vi simpelthen på den vildeste rus. Og så bliver vi bare begge to ramt af sådan en hammer, fordi hvad nu? Hvad skal der ske?, siger Kristian Bertelsen.
Se indslaget her:
Den følelse står mange patienter ifølge Kræftens Bekæmpelse med.
- Tit og ofte vil tankerne fylde om, hvorvidt det kommer tilbage. Man kalder det angsten for tilbagefald, og den er iboende både hos den, der er ramt af kræft, og hos de pårørende, siger Claus Weilgaard, som er områdechef ved Kræftrådgivningen i Aalborg, der hører under Kræftens Bekæmpelse.
I en undersøgelse blandt kræftpatienter giver 17 procent udtryk for, at de har en for stor del af ansvaret i deres opfølgningsforløb, hvor de selv må navigere mellem kommunale tilbud, praktiserende læge, sygehus med videre.
- Når den sidste behandling er givet, og man er udskrevet og erklæret kræftfri, så står man tit med en følelse af at stå alene. Der er kommunale tilbud og kræftrådgivningen, og det handler om at få den viden ud til så mange som muligt, at man altid kan henvende sig her, siger Claus Weilgaard.
Ønsker større fokus på overlevere
Region Nordjylland er opmærksomme på, at patienter skal hjælpes bedst muligt, når de går igennem et kræftforløb. Også de patienter, der erklæres raske.
- Du får mig aldrig til at afvise, at nogle kan falde igennem et ellers relativt fintmasket sikkerhedsnet, men der er en del fine tilbud derude. Angsten for tilbagefald kan vi aldrig helt fjerne, siger Anders Krog Vistisen, der er cheflæge på Aalborg Universitetshospitals Afdeling for Kræftbehandling.
I dag overlever flere end kræftsygdom end tidligere, og i 2025 ventes antallet af kræftoverlevere i Danmark at nå over 400.000. Derfor mener Kristian Bertelsen, at den gruppe skal prioriteres højere.
- Jeg ved godt, at pengene skal bruges der, hvor pengene giver mest mening. Og det er selvfølgelig klart, at er man rask, så er det ikke der, det giver mest mening i et sygehusvæsen. Det forstår jeg godt. Men ligesom man oplever soldater, der kommer hjem fra krig med PTSD, så er det jo lidt den samme situation, vi stod i, siger Kristian Bertelsen.
Cheflægen er enig i, at øget fokus på kræftoverlevere kan være nødvendigt.
- Jeg synes ikke, det ville være et dumt sted at prioritere, hvis man gerne vil løfte situationen for alle patienter med kræft og sådan set også for andre patienter med andre sygdomme, som har været alvorlige eller livstruende, siger Anders Krog Vistisen.