Ledning skal løbe hele vejen fra Aalborg til Hirthals: Stort CO2-projekt gør byen til knudepunkt
Foto: Hirtshals Havn
Projektet hedder Greensport Scandinavia og skal gøre Hirtshals havn til knudepunkt for lagring og udskibning af CO2.
Et stort Co2-projekt har ramt Hirtshals Havn, og den store nyhed er nået frem til bænken på havnen.
- Det er da dejligt, der sker noget, for vi har da godt nok været hårdt ramt med fiskeri og sådan noget. Det lukker og lukker og lukker. Det er lidt deprimerende at se på. Så er det skønt at få, ja vi kan godt kalde det en gave, lyder det fra en glad Kaj Kirkedal.
Også på caféen på havnen har man hørt om det store kommende CO2 -projekt lige uden for døren.
- Dejligt med nogle nye ting og udvikling, fortæller indehaver Lise Møller.
Aalborg Portland en vigtig spiller
Projektet hedder Greensport Scandinavia og skal gøre Hirtshals havn til knudepunkt for lagring og udskibning af CO2. Og det er der ifølge havnen gode grunde til.
- CO2 er jo en udfordring globalt i dag, og lige om lidt, så bliver det en handelsvare, Per Holm Nørgaard, direktør Hirtshals Havn.
Varen er CO2, og det har blandt andet biogasanlæg og industri i dag svært ved at komme af med. Derfor har landets største CO2 -udleder, Aalborg Portland, netop også skrevet sig ind som partner i projektet.
- En af de vigtigste ting i forhold til vores klimaplan er at fange CO2, og det er det første, vi skal i gang med. Men efter vi har fanget CO2'en, så skal vi have det lagret. Så forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål i 2030, det er at have adgang til en sikker, effektiv og omkostningsnødvendig lagring. Både offshore og inshore, konstaterer Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for Aalborg Portland.
Og med et bidrag på mindst 400.000 ton CO2 er Aalborg Portland en vigtig medspiller.
- De kompetencer, som Aalborg Portland har, og de mængder, kan være med til at få det til at ske, så vi kan få opbygget en national infrastruktur. Vi tror på det vigtige, at i fremtiden skal der være en infrastruktur, som kan transportere CO2 de rigtige steder hen.
se hele inslaget herunder:
Bliver Europas største anlæg
Hirtshalshavn tøver ikke mere at kalde projektet banebrydende og ambitiøst, både lokalt i Hirtshals og på verdensplan.
- Så bliver det et af Europas allerstørste anlæg, konstaterer Per Holm Nørgaard.
Og så er spørgsmålet, hvad sker der egentlig med de store mængder CO2, der havner i Hirtshals?
- Fidusen i at komme det ud i det område, det er, at et par kilometer nede under havbunden, der ligger der nogle sandstenslag. Og når CO2 'en, den flydende CO2, den forbinder sig til de her sandstenslag, så bliver det sådan set til en stenart. Og det er derfor, man taler om, at det er varig opbevaring, forklarer Per Holm Nørgaard.
Tilbage på bænken kan Kai Kirkedal godt se fidusen.
- Jamen, jeg tænker, at det er en god idé, fordi vi skal da ikke have her på landejorden, hvis der er mulighed for at flytte lige nogle huller ud i Nordsjøen. Så er vi da af med det, konstaterer han.