Mand blottede sig for seks-årig: Nu er han bandlyst fra gerningsstedet

En 31-årig mand har mandag erkendt sig skyldig i at have blottet sig for et seksårigt barn tilbage i december sidste år.

En sag om blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år var i dag for Retten i Hjørring. Her tilstod en 31-årig mand at have blottet sig for et seksårigt barn.

Han er nu blevet idømt en 40 dages betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste. Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Sofie Stokholm Leerskov.

I anklageskriftet var manden oprindeligt tiltalt for at have udvist krænkende adfærd over for to børn, men han har kun erkendt sig skyldig i det ene tilfælde. 

Krænkende kommentarer

Hændelsen foregik i en park i Hjørring om eftermiddagen den 15. december 2020. Undervejs skulle manden ifølge anklageskriftet have blottet sig og tilmed være kommet med krænkende kommentarer af seksuel karakter.

Udover den betingede fængselsdom har manden også fået forbud mod at opholde sig i parken fremover.  


Seneste nyt

fra Nordjylland