Naturfredningsnævn freder klitter ved Tversted
Fredningen blev foreslået i 2019 af Hjørring Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, og nu bliver den en realitet.
Et 100 hektar stort klit- og strandområde ved Tversted er blevet fredet, og det vækker glæde hos lokal biolog.
Når vi i ny og næ går tur ved stranden og bevæger os op i klitterne, så er det nok de færreste af os, der tænker over, at det er en ganske unik naturoplevelse, vi er ude på. Danmark er et af de lande i Europa, der har allerflest klitter, men klitterne er faktisk en sjælden naturtype.
Derfor er det også vigtigt, at vi passer godt på dem, mener Laus Gro-Nielsen, der er biolog ved Hjørring Kommune. Og netop dén opgave bliver nemmere i fremtiden, for fredningsnævnet for Nordjylland har vedtaget at frede et næsten 100 hektar stort område med strand og klitter ved Tversted.
Området forbinder to eksisterende fredninger ved Tversted Å mod vest og ved Flodbækken mod øst.
At det sidste stykke med klitter her i midten også er fredet nu, det betyder virkelig meget.
Laus Gro-Nielsen, biolog ved Hjørring Kommune.
Størrelsen betyder noget
Ifølge biologen kan det være en afgørende faktor for et fredet naturområde, hvor stort det er. Og her gælder det altså, at jo større - jo bedre.
- Undersøgelser viser, at størrelsen betyder meget. Hvis området er lille og isoleret, så skal der ikke meget til, før arter uddør. Det kan være tre hårde vintre eller en skovbrand, og så er det slut, fordi området er for isoleret, siger han.
Derfor ser han meget positivt på, at det fredede område ved Tversted, er så stort, som det er.
Derudover betyder fredningen endnu bedre forhold for dem, der godt kan lide at bruge naturen. Med en fredning bliver der nemlig fri adgang for alle.
- Det var der egentlig også før, men på denne måde er der også sikret fri adgang for eftertiden, siger Laus Gro-Nielsen.
Værdifulde grønsværklitter
Langs de danske kyster findes både hvide, grå og grønne klitter, men det er grønsværklitten, der er den mest værdifulde. Det er den, fordi leveforholdene i den type klit er særligt gunstige for en lang række dyr, insekter og planter især.
- Grønsværklitter er specielle, fordi de er bygget op af enormt kalkrig sand. Kalken kommer fra muslingeskaller, som er blevet knust i brændingen, og så er sandet føget op i klitterne, fortæller Laus Gro-Nielsen.
Når der er meget kalk i sand, betyder det på samme tid, at der er meget lidt næring i. De planter, der er specialister i at vokse i det næringsfattige sand, er ikke gode til at vokse andre steder. Det gælder for eksempel for blomsten Blodrød Storkenæb.
Sortbrun Blåfugl
Klitterne mellem Tårnby og Tversted er det eneste sted i Danmark, man kan opleve sommerfuglen, Sortblå Blåfugl. Sommerfuglens larver er ekstremt kræsne, og det eneste de vil spise, er Blodrød Storkenæb. Planten er altså essentiel for sommerfuglens overlevelse, og hvis planterne forsvinder, så gør sommerfuglene det samme.
- Sommerfuglen flyver højst et par hundrede meter, så hvis den forsvinder fra klitterne, så kan den aldrig komme tilbage. Den vil være væk for altid, siger Laus Gro-Nielsen.
En anden sjælden art, der lever i området, er markfirbenet. Ifølge biologen fandtes de tidligere flere steder, men i dag findes de kun i klitterne.
- Markfirben kan blive over tyve centimeter lang, og hannen bliver helt smaragdgrøn. Den er helt vildt flot, siger Laus Gro-Nielsen.
Hvis man er på tur i klitterne i slutningen af april eller i starten af maj, kan man være heldig at se dem.
Ret til at yde naturpleje
Når naturområdet er fredet, betyder det, at Hjørring Kommune kan udføre naturpleje. Det vil sige, at de må sætte ind med tiltag, der har til formål at bevare eller forbedre naturens biologiske mangfoldighed.
Laus Gro-Nielsen er ikke i tvivl om, hvor han synes, man skal starte i den forbindelse. I klitterne vokser der nemlig Rynket rose, der måske er bedre kendt som hyben, og det er ikke en art, biologen bifalder.
- Den spreder sig helt uhæmmet, og det vil sige, at den giver skygge og dermed udkonkurrerer alle andre planter, den satan, siger han.
Hjørring Kommune skal planlægge naturplejen i samarbejde med relevante foreninger og lodsejere.
Kommunen har desuden planer om at optimere naturformidlingen ved at opsætte kort-bøger og foldere.