Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske privatskoler: - Eleverne "flygter" ikke til os

Skoleleder Peter Hansen fra Solhverv privatskole og Ann Christiansen fra Sindal privatskole fortæller, at deres privatskoler bliver valgt til på baggrund af værdier, størrelse og beliggenhed.

Hos Solhverv Privatskole i Vebbestrup og Sindal Privatskole i Hørmested har de ikke lange ventelister og tilflugt af ressourcestærke elever. Derimod oplever de interesse på baggrund af deres værdier og beliggenhed.

2500 elever på venteliste og desperate forældre. 

Det er sådan skoleleder Peter Würtz fortæller om virkeligheden på Skipper Clement privatskole i Aalborg i TV2 dokumentaren "Flugten til privatskolen".

Dokumentaren har fokus på en stigende "elevflugt" til privat- og friskoler - samt at det er de ressourcestærke familier, der vælger fri- og privatskolerne til.

Men det kan fri- og privatskolerne i det nordjyske opland ikke nikke genkendende til. 

- Vi kan ikke mærke det her i området, og det er heller ikke udmeldingen fra vores brancheorganisation. Vi så en større stigning for fem år siden, men siden har elevtallet været stabilt, og sådan forventer vi, det fortsætter, siger Peter Hansen, der er skoleleder på Solhverv privatskole i Vebbestrup.

Den lokale skole "vinder"

På landsplan har der de seneste ti år været en stigning af elever på fri- og privatskoler på cirka 23 procent. På Solhverv privatskole har de også oplevet stigende interesse, hvor de indtil 2017 har fået 100 flere elever. Peter Hansen har set TV2s dokumentar, men han savner nuancer.

Det er måske ikke forældrene, der flygter fra folkeskolen, men folkeskolen, der flygter fra forældrene

Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening

- Jeg tror, det er et aktivt tilvalg af en skole, man tror på, og som er lokal. Jeg tror ikke, det er fordi, det er en privatskole som sådan, men fordi folk er tilfredse med det vi laver og kan, og så fordi skolen netop er den lokale skole, siger Peter Hansen. 

Hos Sindal privatskole i Hørmested oplever skoleleder Ann Christiansen at blive valgt til på baggrund af at være en mindre skole.  

- Forældrene vælger os til på baggrund af den nærhed, vi har, siger hun. 

Den lokale folkeskole lukkede ned 

Både folkeskolen i Vebbestrup og i Hørmested er lukket ned. Det betyder derfor, at både Solhverv og Sindal privatskole er byernes lokale skoler. 

Faktisk er 500 folkeskoler lukket ned på landsplan i løbet af de seneste 12 år - og det er især i udkantsområderne. Det er blandt andet også en af grundene til, at Anette Lang fra Vebbestrup har haft sine seks børn på Solhverv privatskole. 

Anette Lang fra Vebbestrup har seks børn, og de første gik på Vebbestrup folkeskole og derefter kom de på Solhverv privatskoles overbygning. Men da folkeskolen lukkede, kom Anette Langs børn derefter på Solhverv privatskole fra begyndelsen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

- Da vi i sin tid kiggede på bolig, valgte vi Vebbestrup, fordi der både var en folkeskole og en privatskole. Allerede dengang snakkede man om at nedlægge folkeskoler, og så var der begge dele, siger hun og fortæller, at det var vigtigt for hende, at børnene gik i den lokale skole, og knap så vigtigt, om der stod "privat" eller "folke" foran. 

- Så kan de selv cykle eller gå til og fra skole, og samtidig giver det et andet sammenhold, at man samles til begivenheder i den lokale skole, siger hun. 

For Anja Møller Sandau, som har et barn i Sindal privatskole, var det nærheden og oplevelsen af skolen, der gjorde udslaget. 

- At skolen er tæt på, gør det nemt for os - og at det er et lille sted, gør det trygt for mig og mit barn, siger hun. 

Anja Møller Sandau fra Hørmested har et barn på Sindal privatskole, fordi de ikke havde gode oplevelser med en folkeskole. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Dansk Friskoleforening: Vi misser problemet 

Hos Dansk Friskoleforening er de enige i, at TV2s dokumentar mangler nuancer. For ifølge formand Peter Bendix Pedersen forsømmer dokumentaren at fortælle om det egentlige problem. 

- Vi har de seneste 10-15 år haft massive folkeskolenedlukninger og en omdiskuteret reform, så der er store udfordringer for folkeskolen, siger han.

Jeg ved ikke, om det er mere attraktivt at være på en privatskole, men det er det, der er bedst for os

Anja Møller Sandau, forælder

Der er ifølge ham derfor heller ikke bevist, at det konsekvent er en privat- eller friskole, forældrene går efter. 

- Vi hører, at forældrene ønske en lokal, bred og mangfoldig skole, og måske er der nogle politikere, der har haft for travlt med at styre skolen de seneste 10-15 år. På den måde er det måske ikke forældrene, der flygter fra folkeskolen, men folkeskolen, der flygter fra forældrene, siger Peter Bendix Pedersen. 

Ifølge Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening, får TV2 dokumentaren ikke fortalt om det egentlige problem, som er folkeskolens dårlige rygte. Foto: Dansk Friskoleforening

Bedre grundlag for forældrene 

Peter Bendix Pedersen kan nikke genkendende til det stigende elevtal på fri- og privatskolerne, men elevtallet har de seneste fem år ikke ændret sig markant. I 2017 gik der 121.486 elever på landets fri- og privatskoler. I 2021 var det 121.911.

-  Sådan vil det også se ud de kommende år. Folkeskolen er bedre end sit rygte, og dokumentaren er god til at skildre helte og skurke. Det er uretfærdigt for folkeskolen, fordi det er en god skole, siger han og forklarer, at der kommer en opgave for alle skoler de kommende år. 

- Vi skal øve os i, uanset om det er folke, fri- eller privatskole, at fortælle, hvad vi gør, kan og skal - så kan forældrene bedre vælge til. Og det er netop det, de har brug for - for de gør det, der er bedst for deres familie, siger Peter Bendix Pedersen.

Hør mere i interviewet her:

- Det var bedst for os 

Ifølge skolelederne Peter Hansen og Ann Christiansen er der ikke en konkurrence mod den almindelige folkeskole. Og de mener heller ikke, at "den bedste" skole kan og skal findes. 

- Vi skal leve op til de samme ting som folkeskolen, så der er ikke nogen forskel der. Men vi er ikke en kæmpe skole, og det tror jeg, har en betydning, siger Ann Christiansen. 

For Anja Møller Sandau er skolevalget klart. Hun har gjort det, hun føler, er bedst. 

- Jeg ved ikke, om det er mere attraktivt at være på en privatskole, men det er det, der er bedst for os, siger hun. 


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.