Sprut og narko i blodet på nordjyske bilister onsdag aften og nat
Foto: TV2 Nord (Arkivfoto)
Onsdag aften og nat anholdt Nordjyllands Politi to bilister for henholdsvis spiritus- og narkokørsel. Den ene i Hjørring og den anden i Stae.
Onsdag aften og nat var det ikke kun kærlighed og kildevand, der var blevet indtaget, da Nordjyllands Politi stoppede to bilister.
To bilister blev stoppet i henholdsvis Hjørring og Stae, hvor den ene blev anholdt for spirituskørsel og den anden for narkokørsel.
I Stae ved Vodskov blev en 58-årig mand onsdag aften stoppet af Nordjyllands Politi ved et kontroltjek, da han kom kørende ad Halsvej. Af rutinemæssige årsager instruerede betjentene manden i at deltage i en alkometertest. En test, der kom ud med resultat med en promille over den lovlige grænse på 0,5, og derfor blev manden siget og anholdt for spirituskørsel, hvorefter han blev kørt til skadestuen for at få taget en blodprøve.
Længere nord på i Hjørring stoppede Nordjyllands Politi en 36-årig mand, de havde observeret og derfor besluttede at udføre en kontrol på. Manden blev instrueret i at tage en narkometertest, der viste sig at være positiv for kokain. Den 36-årige mand er nu blevet siget og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev ligeledes kørt til skadestuen for at få lavet en blodprøve.
For begge mænd gælder det, at der nu venter et retsligt efterspil.