Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Styrelse skulle forklare ulovlige fiskekvoter, men gav forkerte oplysninger

Fiskeskibet Astrid S 264 er et af de største i Danmark. Det er et af de skibe, som på grund af regnefejlen hos myndighederne, har fået lov til at have flere kvoter end det ellers måtte. Astrid Fiskeri lå nummer et på DR's liste over kvotekonger i 2017.

Onsdag er der samråd i sagen om de nordjyske storfiskere Isafold og Astrid Fiskeri, som har fået ulovlige ekstra kvoter for millioner.

Fiskeristyrelsen har givet forkerte oplysninger, vurderer to eksperter overfor TV 2 og mediet Danwatch.

Det er sket i en redegørelse bestilt af fiskeriminister Jacob Jensen (V), efter at TV 2 og Danwatch afdækkede, at storfiskere havde fået ulovligt mange kvoter.

I redegørelsen fremgår det, at myndighederne blev opmærksomme på fejlberegningen i slutningen 2021.

Myndighederne blev dog allerede advaret af branchen om, at der var problemer med opgørelserne af kvoter i 2018. Det fremgår af et referat fra et møde mellem fiskerierhvervet og myndighederne.

Onsdag klokken 14 er der samråd i sagen, og her vil der blive spurgt til, hvorfor styrelsen ikke oplyste politikerne om, at man allerede i 2018 blev advaret om problemerne med opgørelserne af kvoter.

Det efterlader et indtryk af, at der ikke er helt styr på tingene i fiskeriforvaltningen

Sten Bønsing, professor, Aalborg Universitet

Det bebuder Martin Lidegaard, der er politisk leder for det Radikale Venstre.

Det er yderst kritisabelt, hvis det nu viser sig, at ministeriet var informeret om udfordringerne med kvotetildelingen allerede i 2018 og ikke i 2021, som det ellers fremgår af ministeriets redegørelse, skriver Martin Lidegaard i en mail til TV 2.

Den nye oplysning om advarslen i 2018 gør sagen mere alvorlig, mener lektor i forvaltningsret Jøren Ullits.

- Det er problematisk. Det er jo nogle meget vigtige oplysninger, der kommer fra branchen om nogle systemer, som ikke virker, og som gør, at de ikke ved, om de lever op til loven, siger Jøren Ullits.

Stævnen på Astrid S 264 Foto: TV2 Nord

Kvoter for millioner

TV 2 og mediet Danwatch kunne i juni fortælle, hvordan en fejlagtig beregning af kvoter betyder, at to af landets største fiskerivirksomheder har fået lov til at have ulovlige ekstra kvoter til en værdi af 15 millioner kroner om året.

Det viser det regnestykke, som TV 2 og Danwatch har lavet, og som er blevet valideret af Fiskeristyrelsen.

Samtidig er andre fiskere blevet pålagt at afhænde kvoter, som de egentlig havde ret til.

Både eksperter og folketingspolitikere kritiserede myndighederne og ministeren for at have kendt til fejlberegningen i lang tid for lang tid uden at rette op på den.

Men nu viser det sig altså, at myndighederne blev advaret om problematikken langt tid før 2021.

Advarsel kom i 2018

Det var erhvervsorganisationen Dansk Pelagisk Producentorganisation (DPPO), som i 2018 gjorde myndighederne opmærksomme på problemet.

Organisationen repræsenterer de største fiskerivirksomheder i Danmark.

Netop nogle af de virksomheder havde allerede i 2018 problemer med at regne ud, hvor store kvoteandele de ejede på grund myndighedernes måder at opgøre det på.

- DPPO understregede, at systemets opbygning gjorde det svært for fiskerne at vide, hvilken kvoteandel, de besad, står der i referatet fra 2018.

På trods af det skriver Fiskeristyrelsen i redegørelsen af sagen, som kom i juni i år, at de først blev opmærksomme på problemerne med opgørelsen af kvoterne i 2021.

Fiskerne: - Vi efterspurgte transparens

Dansk Pelagisk Producentorganisation skriver i en mail til TV 2, at organisationen allerede i 2018 opfordrede myndighederne til at udvikle en mere transparent måde at opgøre kvoter på.

- Det er beklageligt, at den øvelse ikke blev gennemført, skriver direktør Esben Sverdrup-Jensen i en mail til TV 2.

Han oplyser, at henvendelsen dengang handlede om problemer med at beregne kvoteandele, hvilket er noget andet end kvotekoncentrationer, som er kernen i problematikken i dag.

Men problemet med opgørelserne og beregningerne er det samme, fortæller Esben Sverdrup-Jensen.

- Nu står vi i en situation, hvor en del af vores medlemmer, på grund af myndighedernes regnefejl, risikerer at skulle afhænde betydelige fiskerimuligheder, som de i overensstemmelse med reglerne erhvervede sig før 2017, skriver Esben Sverdrup-Jensen.

Han henviser til, at hans medlemmer sandsynligvis ikke havde haft ulovligt mange kvoter, hvis myndighederne havde lavet beregningerne korrekt fra begyndelsen.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing mener, at oplysningen om advarslen i 2018 burde have fremgået af redegørelsen i juni.

- Det efterlader et indtryk af, at der ikke er helt styr på tingene i Fiskeriforvaltningen. Det kan jo undre, når det er et emne, som har så stor bevågenhed som fiskekvoter, siger Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Han påpeger, at Folketinget ofte er meget opmærksomme på, om det får de korrekte oplysninger i denne type sager med stor bevågenhed.

Rigsrevisionen på banen

Forud for onsdagens samråd stemmer flere politikere i med kritik.

Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne mener, sagen er problematisk, fordi den stiller fiskerne uheldigt.

De står nu til at skulle afhænde kvoter, selvom fiskerne hele tiden har fortalt myndighederne, at der var problemer med opgørelsen af kvoterne.

Fiskeskibet Isafold på vej i havn i Hirtshals. Skibet har fået lov til at fange flere fisk, end det ellers ville have på baggrund af regnefejlen i ministeriet. Foto: TV 2 Nord Foto: TV2 Nord

Han mener, at det er dybt kritisabelt, at advarslen fra 2018 ikke fremgik af redegørelsen.

- Jeg ved ikke, om det er en menneskelig fejl – eller om det er undladt bevidst. Men det er jo sådan noget, vi er nødt til at få svar på. Hvis det er undladt bevidst, så anser jeg det for meget alvorligt, skriver Kristian Bøgsted i en mail.

Regnefejlen

Fiskekvoter bliver uddelt som promilleandele af den mængde fisk, der kan fanges det pågældende år.

Men i mange år har der ikke været uddelt 1000 promille samlet. I stedet har det samlede uddelte tal for nogle arter været under 1000 og for nogle arter været over 1000.

På trods af det har man stadig divideret med 1000, når man skulle udregne kvotekoncentrationen. Dermed har resultatet været misvisende.

Det var netop den problematik, som DPPO advarede om til et møde med myndighederne i 2018:

- DPPO oplyste, at man for en række arter fordelte med mere eller mindre end 1000 promille, hvilket gør det svært at beregne kvoteandele, står der i referatet fra mødet.

Enhedslistens fiskeriordfører Søren Egge Rasmussen mener, at den nye nye fejl viser, at oprydningen i Fiskeristyrelsen efter kvotekongesagerne ikke er færdig.

Han vil nu have Rigsrevisionen ind i sagen.

- Det er meget alvorligt, at der stadig ikke administreres efter reglerne, og at den redegørelse, vi har modtaget, ikke er fyldestgørende, skriver Søren Egge Rasmussen til TV 2.

Fiskeristyrelsen er ikke vendt tilbage med et svar på kritikken inden TV 2s deadline.

Når Fiskeristyrelsen kommer med et svar, opdaterer TV 2 artiklen.


Breaking

Helikopter sendt i luften: Redningsaktion i gang i Skagen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lørdag eftermiddag omkring klokken 14:00 er en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion har redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg er også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt.

- Helikopteren er nu nået frem, og de er i gang med at afsøge området ud fra vind- og strømforholdene. Man søger, men der er ikke fundet noget endnu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de tilsyneladende så en person, som havde problemer.

- Lige nu bliver vi ved med at søge så længe, det giver mening. På et tidspunkt giver det ikke mening længere, fordi overlevelsesmulighederne er for ringe. Men det kan også være, personen ikke er nødstedt. Det har vi set før, siger vagthavende.

OPDATERES...


Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.