Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Voldsom blæst aflyser flere færgeafgange

Både ColorLine og Fjordline har aflyst flere afgange fra Hirtshals Havn.

Det kraftfulde blæsevejr, der mandag hærger store dele af Nord- og Vestjylland, har tvunget rederier til at aflyse flere færgeafgange mellem Hirtshals og forskellige norske destinationer.

ColorLine har indtil videre aflyst to afgange fra Hirtshals mod henholdsvis Kristiansand og Larvik, mens ruten fra Kristiansand mod Hirtshals også er blevet taget af dagens fartplan.

Ligeledes har Fjordline aflyst morgenens afgang mod Oslo, og returrejsen er derfor også aflyst.

DMI melder om vindstød af stormstyrke i det meste af Nordjylland og på store dele af den jyske vestkyst. Det skal fortsætte det meste af mandag. 

Du kan selv holde øje med rederiernes udmeldinger om aflysninger her: Fjordline, ColorLine

Læs også DMI: Højt vand og hård vind