Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Voldsom oplevelse satte sine spor hos Kathrine – nu har imponerende cykeltur givet hende selvtillid

15-årige Kathrine sagde ja til en stor udfordring - nemlig at cykle fra Hjørring til Paris.

Kathrine Havmand er en del af Team Hjørring, der i sommer tilbagelagde 1500 kilometer på cykel. Turen har gjort hende stærkere.

Se ”Modgang og medvind” nederst i artiklen eller find hele serien på TV 2 PLAY.

- Det her er det sejeste, jeg nogensinde har oplevet. Det er megafedt.

15-årige Kathrine Havmand er flyvende.

Hun sidder i sadlen på sin cykel midt i Aalborg centrum, hvor forældre og venner hepper på hende og Team Hjørring, der bliver fulgt gennem byen med politieskorte.

Kathrine Havmand og Emilie Dalsgaard fra Team Hjørring Ungdom er blevet veninder. Foto: Michael Andersen

I et år har de trænet til denne tur, og endelig er holdet på vej mod endestation ved Eiffeltårnet i Paris.

- Det bliver godt, men det er også lidt trist, for vi kommer ikke til at se hinanden på samme måde bagefter, siger Kathrine Havmand, der er fast besluttet på at cykle hele vejen.

- Jeg er stædig, siger hun og griner.

Overgreb satte dybe spor

Kathrine Havmand er en af 14 unge, som danner Team Hjørrings ungdomshold. Team Hjørring består af i alt 56 cykelrytterne, og hovedformålet er at give de unge en god oplevelse.

De unge mennesker går på skolerne i Hjørring Kommune og er blevet udvalgt af deres klasselærere til turen. Fælles er, at de hver især har noget at kæmpe med.

For Kathrines vedkommende har hun kæmpet med utryghed og usikkerhed efter en voldsom oplevelse.

Hun har ikke lyst til at gå i detaljer med oplevelsen, udover at hun kan fortælle, at en mand udsatte hende for et overgreb på en station i 2021.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det godt kan tage hårdt på en, siger Kathrine Havmand.

Foto: Michael Andersen

Hun har fået professionel hjælp til at tackle de svære følelser, ligesom fællesskabet på Team Hjørrings ungdomshold har givet hende ny styrke.

- Jeg er mere selvsikker, fordi jeg er en del af et sammenhold, som man ikke kan sammenligne med noget andet. Jeg er ikke alene i den her verden. Det er fantastisk, siger hun.

Nye venskaber

Det er tiende år i træk, Team Hjørring cykler til Paris. 

Idéen opstod, da holdets læge Jesper Holmelund cyklede med Team Rynkeby og mødte et cykelhold, der var skabt af en Rotaryklub.

Jesper Holmelund er selv rotaryaner, og tanken om at arrangere en cykeltur fra Paris til Hjørring for unge var født.

- De unge får socialt samvær med en gruppe, som de er sammen med igennem halvandet år, siger han.

På holdet er der dannet nye venskaber. Kathrine Havmand er blevet tæt med 17-årige Emilie Dalsgaard, og de to har set hinanden både til træning og privat.

Første gang, de talte sammen, var da holdets trænere satte dem sammen på en gåtur.

- Vi blev lidt tvunget til at snakke, og så er vi ikke stoppet med at snakke siden, siger Emilie Dalsgaard.

Once in a lifetime

Det er noget af en udfordring, de unge mennesker står overfor. Turen til Paris er 1500 kilometer lang og foregår over ni etaper.

Jeg er ikke alene i den her verden. Det er fantastisk

Kathrine Havmand

De får brug for alt det, de har lært gennem mere end et års træning, og flere af dem bliver hårdt pressede.

På et tidspunkt gør Kathrines knæ så ondt, at hun bliver nødt til at lade sig transportere af en følgebil på en af etaperne.

De frivillige voksne støtter de unge hele vejen til Paris. Her er det Sandy Frederiksen, der opmuntrer Kathrine.

Men det får hende ikke til at sige stop. Hun er fast besluttet på at cykle ind i Paris med sine holdkammerater, sådan som de har drømt om, og snart er hun tilbage i sadlen igen.

- Jeg giver ikke op. Det er livet satme for kort til. Det her er once in a lifetime, så det er bare noget, der skal overstås, og så skal jeg se min mor, når jeg kommer til Paris, siger hun.

Kathrines mor Helle Havmand, der venter ved Eiffeltårnet på sin datter, kan tydeligt mærke en forskel på Kathrine før og efter Team Hjørring.

- Jeg har fået en pige, som har indset, at man kan meget mere, end man lige regner med, man kan, siger hun.

Se om Kathrine og resten af Team Hjørring når til Paris i ”Modgang og medvind” – andet afsnit er herunder, og hele serien kan du finde ved at klikke her.


Efter årelangt smertehelvede: Murer-Brian fejrer ét år med seniorpension

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det sker samtidig med, at ordningen selv fejrer femårs fødselsdag.

Hofter, hænder og led i hele kroppen der gør ondt. Det er hverdagskost for Brian Olsen, der hele sit liv har arbejdet som murer.

Men sidste år lykkedes det ham efter en lang sej kamp endelig at sætte punktum i sagen om, hvorvidt han kunne få tilkendt seniorpension.

- Det er meget sjældent, at jeg nu tager en smertestillende, fordi jeg kan tage de hensyn til min krop, jeg har brugt for, fortæller Brian Olsen.

Antal fultidspersoner med seniorpension fordelt i Nordjylland:

  1. Aalborg - 887

  2. Hjørring - 457

  3. Frederikshavn - 381

  4. Thisted - 339

  5. Mariagerfjord - 299

  6. Jammerbugt - 278

  7. Vesthimmerland -268

  8. Brønderslev - 228

  9. Rebild - 158

  10. Morsø - 138

  11. Læsø - 15

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

En verden til forskel

Brian Olsens psyke led også et gevaldigt knæk på grund af de daglige smerter, men i dag kan både han og kæresten, Lotte Torp Olsen, bedre slappe af i hinandens selskab.

- Når han kommer her, er han bare i meget bedre humør end tidligere. Det betyder rigtig, rigtig meget, at han nu har fået ro på den front, lyder det fra Lotte Torp Olsen.

Se hele indslaget om Brian Olsen og Lotte Torp Olsen her.

Ifølge Gigtforeningen er det knap halvdelen af alle dem, der får tilkendt seniorpension, som døjer med stærke smerter i kroppen eller gigt.

Lotte Torp Olsen, er én af dem, der har gigt, og som i år endelig kan søge ordningen.

- Det trykker psykisk, at jeg går rundt og har ondt hele tiden. Før var det Brian, der var påvirket af det, og nu er det mig. Så det er hårdt, siger hun.

En vej ud af det sidste helvede

I hjemmet har både Brian Olsen og Lotte Torp Olsen støttepuder, hævede sofaer og forhøjede toiletsæder for at få hverdagen til at fungere.

Det sidste, der nu mangler, er, at Lotte Torp Olsen også kan blive godkendt til seniorpension, når hun kan søge til april.

- Det trykker jo psykisk, og påvirker mig meget. Jeg har altid selv kunnet gøre alt, og jeg har aldrig bedt nogle om hjælp. Så det ville betyde meget, fortæller Lotte Torp Olsen.


Flere end ventet får seniorpension - ni ud af 11 nordjyske kommuner i top

Foto: (Privatfoto)

Lau Falk er en af de knap 30.000 danskere, der er på seniorpension.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De nordjyske kommuner scorer højt, når man kigger på, hvor stor en andel seniorpensionisterne udgør af arbejdsstyrken.

- Det betød rigtig meget at få tilkendt seniorpension. Hvis ikke det var sket, så var jeg nok blevet kastet rundt i en mølle af arbejdsprøvning.

Sådan siger Lau Falk, der er en af de knap 30.000 danskere, der er på seniorpension.

Han fik tilkendt pensionen i juni 2020, fordi han ikke længere kunne arbejde som murerarbejdsmand efter mere end 40 år i branchen.

- Jeg kunne næsten ikke få luft til sidst, efter jeg fik dårligt hjerte. Ved et besøg hos lægen fik jeg at vide, at det var slut med at lave hårdt fysisk arbejde, siger Lau Falk.

Det er fem år siden, at seniorpensionen blev indført, og forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, mener, den har sejret.

- Jeg synes jo, at seniorpensionen har været en succes for nedslidte - især 3Fs medlemmer, siger hun.

Der er store geografiske forskelle, i forhold til hvor og hvor mange der får tilkendt en seniorpension. I Nordjylland er det især borgerne i landkommunerne, der har fået gavn af seniorpensionen.

Ni ud af 11 nordjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet, når man kigger på, hvor stor en andel seniorpensionerne udgør af arbejdsstyrken.

De eneste nordjyske kommuner, der befinder sig enten på eller under landsgennemsnittet er Rebild og Aalborg.

På kortet herunder kan du se, hvor mange i din kommune der er på seniorpension.

Ikke mange kommer fra arbejdsmarkedet

Det er ikke første gang, at det bliver fortalt, at der tildeles flere seniorpensioner, end det var ventet, da man 1. januar 2020 indførte seniorpensionen.

Det har tidligere fået arbejdsgiverorganisationer til at råbe vagt i gevær om, at ordningen er med til at fjerne raske fra arbejdsmarkedet i en tid, hvor der er brug for arbejdskraften.

Men det er ikke tilfældet, lyder det fra forbundssekretæren.

- Statistikken viser, at det kun er fire procent, der kommer fra beskæftigelse, når vi kigger på de af vores medlemmer, der får seniorpensionen tilkendt. Og stort set alle kommer fra offentlig forsørgelse, så det trækker ikke mange ud af det ordinære arbejdsmarked, og de nedslidte får ro på, så de kan bygges op igen, siger Lene Krabbe Dahl.

Modsat 'Arnepensionen' skal der være lægefaglige grunde til, at man bliver tilkendt seniorpensionen, tilføjer forbundssekretæren.

- Og nogle af dem kan glædeligt komme i beskæftigelse igen. Eksempelvis er der et af vores medlemmer, der er begyndt at køre mad ud for madservice nogle timer om ugen, siger Lene Krabbe Dahl.

Medlemmet, som Lene Krabbe Dahl omtaler, er føromtalte Lau Falk fra Fjerritslev. Han kører nu mad ud til ældre 15 timer hver uge.

- Det er godt at komme ud at se lidt andet, så det er meget værd. Men jeg skal også hjem at have benene op, når jeg er færdig med arbejdet, erkender han.

Seniorpension

Det er en betingelse for tilkendelse af seniorpension, at:

  1. personen har højst 6 år til folkepensionsalder,

  2. personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse, og

  3. personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Det er desuden en betingelse, at borgeren opfylder de grundlæggende krav til statsborgerskab, bopæl og bopælstid, som gælder for ret til pension efter lov om social pension.

Seniorpensionsenheden træffer afgørelse om tilkendelse eller afslag på seniorpension. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ikke udelukkende rosenrødt

Det er dog ikke et udelukkende rosenrødt billede, som forbundssekretæren kan tegne af ordningen.

For som det er i dag, er der for mange, der bliver afvist, fordi der ikke bliver indhentet den rette dokumentation, lyder det fra 3F.

- Vi har problemer med tilkendelse, da der bliver ikke hentet de oplysninger, der skal til for at træffe en retvisende afgørelse, siger Lene Krabbe Dahl.

Frygter du, at man vil røre ved seniorpensionen?

- Man kan jo altid frygte det, for jeg tror måske, det er en større succes, end politikerne havde tænkt sig. Men forskellen på Arne- og seniorpensionen er jo, at du kun kan få seniorpension, hvis der er en lægelig begrundelse for at have den. Så jeg håber ikke, de rører ved den, lyder det fra Lene Krabbe Dahl, der slutter:

- Jeg synes, vi har de pensionstiltag, der skal til i dag, og det vil jeg meget gerne opfordre politikerne til at holde fast i. Så vi kipper med flaget til seniorpensionen på dens fødselsdag.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det bliver en kold start på dagen i det nordjyske.

Fra morgenstunden ligger temperaturen omkring eller lige over frysepunktet. Dog vil det føles koldere på grund af en frisk vind fra sydvest.

Vejene kan være glatte. Pas derfor på i trafikken og sæt et par minutter af til at skrabe bilruderne.

Op ad dagen kan temperaturerne komme op omkring 4-6 grader.

Dagen skulle gerne forblive tør, men en grå himmel er, hvad nordjyderne står op til.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Politikere tillader centrum bliver tømt: - Jeg bliver rigtig ked af det

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kommuner skal sige "nej tak", når store butikskæder vil placeres i udkanten af byerne, mener Rikke Ejsenhardt.

Hvad skal der til for at holde liv i de nordjyske bymidter? Spørger man Rikke Ejsenhardt, skal politikerne have en klar strategi.

- Et godt greb er at lave en klar og tydelig plan for, hvilke butikker der må ligge hvor, siger Rikke Ejsenhardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

Svensk billig-mærke truer centrum

Lige nu er hun frustreret over udsigten til, at den svenske tøjbutik Lager 157 med en kommende placering i udkanten af Hjørring vil trække kunderne væk fra Hjørrings midtby.

- Konsekvensen kan blive, at der bliver endnu flere tomme butikker herinde, og så kommer der mindre liv, og midtbyen skal og bør jo være samlingsstedet for os, der bor her, siger Rikke Ejsenhardt.

Lager 157 ligger allerede i Viborg Foto: Bruno Stagsted

Men problematikken gælder langt fra kun den vendsysselske handelsby. Over alt i Nordjylland, ja i Danmark, er detailhandlen i bycentrene presset, mener Rikke Ejsenhardt.

- Vi er jo en rig by på erhverv, sport og kultur, men det er DNA´en og supervigtigt, at der også er et centrum - en midtby.

I Vesthimmerlands Kommune har man været stædige, når det gælder, hvilke forretninger der må ligge hvor, fortæller planchef, Torben Mangaard Frandsen. Foto: Bruno Stagsted

Se indslaget her:

Har været meget stædige

- Man skal ville det. For de her detailbutikker vil rigtig gerne ud og ligge ved en omfartsvej, men hvis man placerer dem derude, så dør centrum. For så kommer man ikke herind, og så er det nethandel, siger Torben Mangaard Frandsen, der er planchef i Vesthimmerlands Kommune.

I kommunen har man kæmpet for at holde butikkerne samlet i Aars midtby. Også selvom det krævede diskussioner med eksempelvis supermarkedet Lidl.

- Her var vi meget stædige, kan man næsten sige, lyder det fra planchefen, når han skal forklare, hvordan man lykkedes med at få Lidl ind til hovedgaden, selv om den helst ville ud til omfartsvejen.

Omsætningen falder i Hjørring midtby

Hjørring Kommune har fået lavet en detailanalyse. Og den taler et tydeligt sprog. Omsætningen i centrum er faldet med 10 procentpoint fra 2010 til 2021. I udkanten omkring Frederikshavnsvej - et såkaldt aflastningsområde - er handlen til gengæld vokset tilsvarende.

Kilde: Erhverv Hjørring

Men politisk mener formanden for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune ikke, der er noget at komme efter.

- Uanset om det er en stor svensk tøjbutik, eller hvad det er, der søger om at komme til Hjørring, hvis man søger om noget, der er inden for den planlægning, der er, så synes jeg faktisk, det er okay, siger Søren Homann (K), formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune. Han understreger, at man samtidig skal have fokus på midtbyen.

Vigtigt for unge og arbejdskraft

Men Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel er uenig i Hjørring Kommunes tilgang:

- Det gør mig ked af det, når de tillader en svensk tøjbutik uden for centrum.

Hun gør opmærksom på, at en velfungerende bymidte ikke kun er til gavn for handelslivet.

- Det er vigtigt, at der er en by, man gider at være i. Det er vigtigt i forhold til bosætning, i forhold til at trække studerende til og i forhold til at tiltrække arbejdskraft.

Fakta om Lager 157

Svenskejet

Ligger flere steder i Danmark - blandt andet i Viborg

Sælger billigt basis tøj


Mor reagerede, da 5-årig datter sagde: - Jeg håber aldrig, jeg bliver ligesom dig

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lilja Torndahl Kjær er helt klar over, hvad hendes mor fejler.

- Krøller. Kan du forklare mig, hvad det er for noget?

Det er nogle, hun har inde i hjernen, der gør, at hun bliver lidt syg. Og også lidt træt, forklarer femårige Lilja Torndahl Kjær, mens hun sidder i sofaen flankeret af sin mor og far.

Krøllerne hun taler om, er den psykiske sygdom, hendes mor har. Majken Torndahl Kjær har både Aspergers syndrom og bipolar lidelse. Hjemme hos familien kalder de det for såkaldte krøller.

- I stedet for at kalde det for en sygdom, så er det jo noget, jeg er født med og ikke noget jeg kan lave om på. Sygdom lyder farligt for en femårig og lyder som noget, man kan smittes med og noget rigtig ubehageligt. Men krøller, det er noget, man kan arbejde med, og noget man kan forholde sig til, siger Majken Torndahl Kjær, der sammen med sin familie er bosat i Svenstrup.

Se indslaget herunder:

Hør 5-årige Lilja fortælle om at være barn i en familie med psykisk sygdom.

Arv og miljø spiller ind

Hvis du er barn i en familie, der er ramt af psykisk sygdom, er der mere end dobbelt så stor risiko for at blive ramt af netop psykisk sygdom sammenlignet med børn fra såkaldt raske familier.

- Så da hun en dag sagde, kommer jeg også til at være ligesom dig, mor? Eller 'jeg håber aldrig, jeg bliver ligesom dig', så tænkte vi, nu skal det simpelthen til at være, pointerer Majken Torndahl Kjær.

Familien Torndahl Kjær er nu med i forskningsprojektet VIA Family 2.0 til 100 millioner kroner. Målet er at finde metoder til at sikre, at færre børn og unge, der kommer fra familier med psykisk sygdom, selv bliver ramt.

- Det er en stærk en kombination af arv og miljø. Børn arver selvfølgelig deres gener fra deres forældre, og allerede her er de mere disponeret for psykisk sygdom, siger Anne Thoft, der er daglig leder af projektet VIA Family 2.0 under psykiatrien i Region Nordjylland og uddyber:

- Og så kan man sige, når man så vokser op i en familie, hvor der er en forælder med psykisk sygdom, så kan der være nogle faktorer, der er i spil. Der kan være en fraværende forældre, som for eksempel bliver indlagt eller er mentalt fraværende.

Anne Thoft står for VIA Family 2.0 i Nordjylland. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Både Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Aalborg Kommune er med i projektet. VIA Family 2.0 skal bruge 200 nordjyske familier til projektet. De første 60 er fundet.

- Vi håber selvfølgelig, at børnene og de unges mentale helbred bliver bedre, og så håber vi også at være med til at afstigmatisere noget af det her. Nedbryde nogle af de fordomme og tabuer, fordi det er der masser af her i Danmark i forhold til forældre med en psykisk sygdom, siger Anne Thoft.

Forskningsprojekt VIA Family 2.0

Mød medarbejderne fra forskningsprojektet VIA Family 2.0 på 1. sal i Psykiatriens Hus.

VIA Family 2.0 er et forskningsprojekt, som sammenligner effekten af VIA Family 2.0 indsatsen med de nuværende tilbud til familier med en forælder, som har en psykisk sygdom.

Målgruppe

Forsøget er et tilbud til familier som:

  • har mindst ét barn mellem 0-17 år, som bor med én eller begge biologiske forældre

  • bor i Region Nordjylland eller Region Hovedstaden

  • har mindst én forælder, der har haft kontakt til hospitalspsykiatrien

  • indenfor de seneste tre år har været i behandling for psykisk sygdom hos egen læge, praktiserende psykiater eller i hospitalspsykiatrien

  • har lyst til at deltage i en forebyggende indsats herunder samtaleforløb hos Center for Pårørende.

Henvisning

Ønsker du at tilmelde dig eller andre til projektet, eller vil du høre mere herom, så kontakt os på 21 31 07 27.

Når vi har modtaget en henvisning, kontakter vi hurtigst muligt familien og inviterer til en informationssamtale, hvor vi vil fortælle mere om, hvad det vil sige at være med i projektet.

Familierne kan også selv henvende sig og får derefter tilbudt en informationssamtale.

Kilde: Psykiatriens Hus

Forældre er positive i forhold til fremtiden

Femårige Lilja Torndahl Kjær har foreløbig ikke andre diagnoser, end det faktum at hun er en rigtig glad pige.

- Det, jeg ønsker mig allermest, er, at mor bliver rask og kan lege med mig, smiler Lilja Torndahl Kjær.

Majken Torndahl Kjær på 42 år har fået bevilliget førtidspension. Både hende og hendes mand er glad for den hjælp, de foreløbig har fået til at lære at leve med psykisk sygdom som en familie.

- Jeg synes, det her har givet os nogle nye perspektiver. Særligt det her med at få et sprog, og også at vi alle sammen bliver enige om, hvad er det for et sprog, vi bruger til at snakke om verdenen. Det aftabuiserer det og gør det lidt mere tilgængeligt, forklarer Kære Torndal Kjær.

Både mor og far føler sig også langt bedre klædt på til at hjælpe Lilja i fremtiden, hvis datteren skulle blive ramt af psykisk sygdom. 

- Hvis hun vokser op, og har de samme ting, som jeg har, så har hun en mor, der er ekspert på det her område, og så får hun hjælp hele vejen. Vokser hun op og har ingenting af det, jeg har, så har hun en far, der er ekspert på området og kan hjælpe hende hele vejen. Så hun har støtte uanset hvad, påpeger Majken Torndahl Kjær.

De familier, der deltager i forskningsprojektet, bliver tilfældig fordelt, så halvdelen af dem modtager deres hjemkommunes eksisterende hjælp, mens den anden halvdel får hjælp udviklet til VIA Family 2.0 projektet. Projektet skulle så gerne vise, hvad forskellig indsats giver af resultater.