Det er slut: Vendsyssel FF er færdige i Superligaen
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)
I den anden og afgørende kamp om overlevelse spillede Vendsyssel FF uafgjort, og de rykker dermed ud af Superligaen.
Det blev til en enkelt sæson i landets bedste fodboldrække for Vendsyssel FF. Søndag eftermiddag spillede de 1-1 mod Lyngby, og det resultat kombineret med sidste uges nederlag betyder, at Lyngby samlet vinder 4-3 og dermed overtager Vendsyssel FFs plads i Superligaen.
Sidste sæson var det med omvendt fortegn, da Vendsyssel FF over to kampe slog Lyngby og sikrede sig pladsen i Superligaen.
Vendsyssel FF kom skidt fra start, da Lyngby allerede efter 12 minutter bragte sig foran med 0-1. Den stilling holdt hel til pausen, men kort efter dommerens startfløjt var den gal igen.
Efter 52 minutter kom Lyngby foran 0-2. Nu var Vendsyssel FF tvunget til at score fire gange, hvis de skulle sikre sig pladsen i superligaen.
Vendsyssel FF formåede at score to gange. Først i det 67. minut og senere i det 85. minut, men lige lidt hjalp det. Da dommerens slutfløjt lød, kunne Lyngby-spillerne juble, mens Vendsyssel FFs spillere smed sig skuffede om i græsset.