Efter vold med baseballbat: 28-årig mand skal halvandet år bag tremmer

En 28-årig mand er tirsdag blevet idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel for grov vold mod en mand i Blokhus.

Tilbage i begyndelsen af januar fik en mand fra Blokhus ubehageligt forsøg. To mænd sparkede en dør ind og tvang sig adgang til mandens lejlighed. 

Da de to mænd kom ind i lejligheden, stjal de kontanter, iPad, iPhone og et ur fra beboeren samtidig med, at den ene af de to gerningsmænd slåer den forurettede flere gange i hovedet og på kroppen med et baseballbat. Denne gerningsmand er fortsat ukendt for polititet, men den anden af de to var tirsdag for retten i Hjørring. Her blev han idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel.

quote Forurettede kan med sikkerhed identificere dømte som gerningsmand, og derudover har politiet også masteoplysninger, der viser dømtes telefon i Blokhus på gerningstidspunktet.

Kristina Frandsen, anklager, Nordjyllands Politi

- Han blev fundet skyldig i forhold 1, der drejer sig om røveri og grov vold. Han dømmes ud fra betragtningen om foreningsansvar. Han tager derud med en, som han ved har et baseballbat, han slår lige så snart, han kommer ind og derefter tilegner de sig ting fra lejligheden. Derfor tilslutter han sig handlingen, fortæller anklager ved Nordjylland Politi Kristina Frandsen. 

Den 28-årige mand påstod i retten, at han slet ikke var i Blokhus den pågældende aften. 

- Forurettede kan med sikkerhed identificere dømte som gerningsmand, og derudover har politiet også masteoplysninger, der viser dømtes telefon i Blokhus på gerningstidspunktet, fortæller Kristina Frandsen. 

dømte nægter sig skyldig, men modtog tirsdag dommen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland