Fem meter høj vase rejses på Børglum Kloster
Foto: Jesper Bo Winther
En 6 tons tung vase af Peter Brandes er blevet transporteret fra Tivoli i København til Børglum Kloster til ny kunstudstilling.
To kraner og en blokvogn skal der til for at flytte en fem meter høj vase.
Det er Børglum kloster kunstudstilling, der tirsdag modtog Peter Brandes store vase til deres udstilling i påsken. Vasen er blevet lånt fra Tivoli, hvor den ellers har stået foran koncertsalen.
Efter aftale med administrerende direktør i Tivoli og formand for TV2 danmarks bestyrelse har Lars Liebst sørget for at den fem meter høje vase kunne få en plads i det nordjyske.
Vasen vejer mere end seks tons, og det har gjort transporten en del mere besværlig. Derfor var det to kraner, der skulle placere vasen på bakketoppen ved siden af det 1000 år gamle kloster.
Kunstneren selv var med, da vasen skulle opføres foran klosteret.
- Jeg er da lidt nervøs for, hvordan det går, for det er jo en stor ting at få sat op ren teknisk, og selvom det er robust, det jeg arbejder med, det er stentøj, så er det jo sårbart. Så du kan ikke bare sætte en ting op, der vejer seks ton, uden at man er lidt nervøs altid, siger kunstneren Peter Brandes.