Formodet spritbilist ender i grøften

En mand havde sat sig i bilen for at køre fra Hjallerup, men han kom ikke langt. Nu er han i stedet nu endt på politigården.

En mand i en bil forulykkede lørdag aften på Hellumvej ved Hjallerup.

- Vi fik alarmen, fordi der var nogen der ringede 112 og anmeldte episoden. Anmelderen havde på fornemmelsen, at han ikke var helt appelsinfri. Og den mistanke har vi også fået, efter at have snakket med ham, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Bilen er kørt af vejen, men ifølge politiet er der ikke sket personskade. Manden er nu i politiets varetægt.

- Så derfor tager vi ham med ind til en blodsprøve, og så er vi lige nu henne og se, hvilke skader der er i forbindelse med ulykken, siger vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland