Forsvunden ørn vender tilbage

Neptun og Vethild - to nordatlantiske havørne - stak i går af fra Ørnereservatet ved Tversted. I dag vendte den ene hjem.

Det var en sønderknust Peter Frank Wenzel fra Ørnereservatet, som i går så sine elskede havørne Neptun og Vethild stikke af fra ham i tågen. 

Normalt er fuglene udstyret med en radiosender, men det var ikke tilfældet i går. Og da ørnene steg op i tågen, mistede de tilsyneladende orienteringen. 

Derfor brugte Peter Frank hele dagen i går og i dag på at lede efter sine havørne. Han har opslået efterlysning på Facebook i håb om at finde sine fugle. 

- De plejer at vende tilbage efter et par dage, men jeg har det bedst, hvis de kommer hjem hver dag, forklarer Peter Frank Wenzel. 

Kort før vores udsendelse lørdag aften, tikkede en email ind på redaktionen: Vethild er hjemme, skrev Peter Frank. 

Han fangede fuglen på sin mobiltelefon. Videoen kan du se herunder. 

Havnørnen Vethild vender hjem

 


Seneste nyt

fra Nordjylland