Fortuna Hjørring går på juleferie med storsejr
Foto: Jess Madsen / Fodboldfoto
Fortuna Hjørring satte sig sikkert på 3F-ligaens andenplads, da de gav VSK Århus en vaskeægte lussing.
Fortune Hjørring indtog lørdag eftermiddag hjemmebanen i Hjørring med en mission. Andenpladsen i 3F-ligaen skulle sikres, så man kunne tage otte point med over i ligaens slutspil efter jul.
Man kan roligt sige, at missionen lykkedes. En knusende sikker sejr på hele 0-4 kunne nordjyderne nemlig tage med sig på juleferie.
Allerede efter seks minutters spil blev målscoringen åbnet, da Sanni Fransis gjorde det til 1-0. Inden spillerne kunne gå til pause, nåede Luna Gevitz at fordoble målscoringen til 2-0.
Efter pausen fortsatte Fortuna Hjørring sin dominans, og Karen Holmgaard og Tamires Di Britto Gomes gjorde det til henholdvis 3-0 og 4-0, inden dommeren blæste i sin fløjte og sendte spillerne i omklædningsrummet for sidste gang på denne side af nytåret.
Thisted FCs fodboldkvinder i 3F-ligaen var også i aktion lørdag eftermiddag. De måtte dog nøjes med et 4-2 nederlag til BSF.