Fortuna Hjørring vinder guld på hjemmebane

Fortuna Hjørring blev lørdag eftermiddag Danmarksmestre i kvindefodbold. Det skete med en sejr på 2-1 over Brøndby på hjemmebane.

Der er masser at fejre i Hjørring i dag. Fortuna Hjørring vandt lørdag eftermiddag Danmarksmesterskabet i kvindefodbold. Kvinderne mødte i lørdag Brøndby på hjemmebane, og med en sejr på 2-1 var titlen i hus.

Før dagens kamp var Fortuna foran med to point, og de kunne dermed klare sig med en uafgjort kamp. Men både træneren og spillerne var opsatte på at tage mesterskabet med en sejr, og det gjorde de.

Med titlen som danske mestre sikrer Fortuna Hjørring sig The Double, da de tidligere på sæsonen vandt pokalfinalen.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland