Gaseksplosion på båd: Mand alvorligt forbrændt

En gaseksplosion på en båd i Hirtshals Havn startede natten til tirsdag en kraftig brand. En 65-årig blev fløjet til Rigshospitalet.

En 65-årig mand blev i nat fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Han er ilde tilredt med kraftige forbrændinger på overkroppen. Hans glasfiberbåd brød i brand efter en gaseksplosion i Hirtshals Havn. 

Nordjyllands beredskab blev tilkaldt. 

 

- Glasfiber brænder ret kraftigt. Beredskabet havde problemer med, at fortøjningen brændte over, men det fik de bugt med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Heine Hansen. 

Arbejdsulykken skete 03.37 i nat. 

- Arbejdstilsynet er underrettet og tilkaldt, siger vagtchefen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland